Vi passerede det rød-hvid stribede Hals Barre fyr i Kattegat og kom ind mellem fyr og bøjer og lyse sandgrunde til Limfjorden.
Hals er køn og livlig, og som undtagelsen ved Limfjorden er havnen ofte meget tæt belagt. Men dér har vi været før, vi ville se nye havne.
Egense havn over for Hals er fredelig og med god plads. Her har vi også været, og nu er der kun 2 m dybde, og vi stikker 1,9 m.
Skipper fortsatte ind ad fjorden til be-sætningens fortrydelse. Vi var sejlet fra Sundet kl. 5 i morges, og efter 100 sømil over Kattegat ville besætningen se havnemoler - indefra.
Tre sømil længere inde ligger den ret ukendte Mou havn på sydsiden. En meget smal indsejling, kun 8-9 m, giver ingen problemer, og der var ledige pladser her ved 19-tiden. Havnen ligger ensomt ved grønne enge og lærkesang. Der er ingen by, men den rolige sovehavn er et godt alternativ ved Limfjordens munding fremfor Hals-Egense. Men skal man proviantere er der 1,5 km ad landevejen mellem nys-gerrige køer til en by med supermarked. Gamle cykler lånes gratis på havnen.
Næste dag fortsatte vi op gennem Lan-geraks flade landskaber, drejede ned mod Aalborgs industriskorstene og kom ind mellem byens huse til vejbroen. Bravo, den har et lysskilt med næste åbningstid, så man kan vente afslappet ved tomme kajer.
Bommene kimer oppe på vejbroen, og røde lys betyder at broen åbner. Man undrer sig over danske broers lyssignaler, og man må slå op i en bog for at se, at to røde lys betyder at skibe fra øst må sejle igennem, og tre røde lys er for skibe fra vest. Alle vore nabolande bruger grønt lys for gennemsejling og rødt for spærret. Vores manglende grønne lys forvirrer tyskere, nordmænd og svenskere.
Vest for vejbroen kommer jernbanebroen, der heldigvis ikke er så trafikeret og derfor ofte står åben. Jeg har dog en gang været spærret inde en træls time mellem de to broer.
Straks vest for jernbanebroen ligger lystbådehavnene med Aalborgs husblokke på lidt afstand. Der er ca. 1 km til indkøbsmuligheder, kortest er der fra den østlige havn, som ulogisk hedder Vestre Bådehavn fra gammel tid. Fra Marina Fjordparken vest for byen er der 2 km, og denne havn er nu helt indelukket af store, sorte husblokke med eksklusiv beboerudsigt over havn, græs og enge.
Aalborg byder på en storbys muntre liv. Er man historisk interesseret, bør man tage de 4 km op til Lindholm Høje med en imponerende stor oldtids gravplads med stensætninger i skibsform på en græsbakke ned mod Limfjorden.
Følg bøjer og løbets krumning
Vest for Aalborg slynger Limfjorden sig som en flod i store kurver mellem lave kyster med marker og enge. Sejlløbets bund kommer stejlt op fra 10 til 0,5 m. Sejl ikke i rette linjer fra bøje til bøje i ”inderbanens” krumning, du risikerer grundberøring midt mellem to bøjer. En tysk båd stoppede brat, da den overså et østkompasmærke mellem de grønne bøjer. Med motorkraft kunne den let bakke af sandet igen.
Vi sejlede mod havnen i Gjøl (udtales kort ”gøll”). Fra hovedsejlløbet måtte vi styre kompaskurs mellem små grunde med 1,8 og 1,9 m. To søsportskort mødes i Gjøl, så man må tape de to blade sammen for at få overblik.
Gjøl er en fin og hyggelig sovehavn med en stor hvidkalket kro med takkede gavle. Har man set den gamle tv-film ”Fiskerne”, der blev optaget i Gjøl, kunne man tro, at der er landsbyidyl. Men bag havnens hvide kro findes kun en kedelig villaby med langt til en stor kirke og indkøbsmuligheder.
Nede i Nibe Bredning ligger den oversete, men utrolig hyggelige Nibe by med en fin havn og masser af gæstepladser. De fleste både overser Nibe, og det er synd. Når man ad den gravede rende nærmer sig Nibe ser man inde i land ordet NIBE skrevet som velkomst i klippet buskads med 5 m store bogstaver. Som kirkeskib har den lille kirke en sildekåg fra 1703, en fladbundet pram med smakkesejl, der brugtes til fiskeri mv. på fjorden indtil for 50 år siden. Der ligger glemte, gamle kåge fra 1900-tallet på land i nogle havne, bl.a. Gjøl.
