fbpx

Lystfartøjsmuseum flytter til Frederiksøen i Svendborg

Inkluder i Newsletter: Ja

Artikelindeks

Næste år er det præcis 20 år siden, at ”Danmarks Museum for Lystsejlads” den 2. juni slog dørene op for udstillingen på Valdemars Slot, og indvielsen skete under behørig opmærksomhed med Regentparret HM Dronningen og HKH Prinsegemalen som æresgæster. HKH Prinsegemalen er museets protektor.

Gennem de 20 år har museet høstet stor anerkendelse for dets arbejde, hvor museet – båret af en gruppe ildsjæle, virksomheder, fonde, sejlklubber og privatpersoner – har udviklet sig til i dag at være Danmarks landsdækkende museum for lystsejlads og sejlsportens historie, ligesom det huser Nordens største samling af ældre lystfartøjer og andre effekter.

I museets udstillingsområde fremvises et bredt spekter af fartøjer repræsenterende dansk lystsejlads og kapsejlads - joller, kajakker, kaproningsbåde, isbåde - heriblandt HM Dronningens isbåd - samt sejl- og motorbåde, marinemotorer og et stort udvalg af genstande, billeder, bøger og anden historisk litteratur, film, hel- og halvmodeller, plancher, signal- og klubflag og meget mere. Mange af Danmarks mest vindende og internationalt kendte kapsejlads-både er udstillet på museet.

En væsentlig del af museets formål er tillige at fungere som vidensbank. Museet opbevarer omfattende korrespondance om historiske emner, ligesom der er løbende dialog med museumsfolk og øvrige interesserede i udlandet.

Flytningen sker i et festår for sejlsporten

Planen er, at museet skal åbne i de nye omgivelser den 1. maj 2016, i en gammel værftshal på Frederiksøen som i dag ejes af Svendborg Kommune. I 2016 fylder Danmarks to ældste sejlklubber – Svendborg Sunds Sejlklub samt Kongelig Dansk Yachtklub begge 150 år, og disse klubbers jubilæer markerer starten på den organiserede sejlsport i Danmark.

”Det er en oplagt mulighed for museet at formidle disse jubilæer. Vi har allerede forskellige planer på bedding”, siger Martin Stockholm fra museets fondsbestyrelse til Fyens Amts Avis og Fyens.dk.

Lystsejladsmuseets flytning til den nedlagte værftshal på Frederiksøen i Svendborg forudsætter, at der kan skaffes omkring ¾ million kroner i støtte fra fx. Fonde, virksomheder og private til såvel flytningen samt indretningen af den nye museums hal. ’Manpower’ til flytningen klares af frivillige kræfter, men der skal lejes lastbiler til den omfattende flytning. Endvidere skal pengene skal bruges til at forvandle værftshallen til museumsbrug og etablering af den ny udstilling.

”Vi er allerede i gang, og det er vores mål at modernisere formidlingen og gøre det mere familievenligt, herunder med specielle aktiviteter også før børn og unge”, fortsætter Martin Stockholm.









Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet





Udvalgte artikler *