Catch 7,5 - Miljøbombe til trolling og fiskeri

Artikelindeks


Hent artiklen som PDF - klik på link:

Bådmagasinet fandt prototypen på den helt nye ”Catch 7,5” i den hyggelige havn Lomma lidt nord for Malmø ved det gode gamle Oscars Varv med stolte traditioner.
Jörgen, Anders og Lasse har inviteret svensk og udenlandsk presse til en præsentation af en helt ny fiske- og fritidsbåd, der ud fra miljø-hensyn er unik og interessant. Går alt som man håber, vil man kunne bygge 25 til 30 både pr. år til miljøbeviste kunder verden over.

UNGT OG FRISKT
Bag det dristige design står fire unge fyre i ”Team4Design”. Teamet har gennem uddannelse og praktisk arbejde, i tæt samarbejde med den kendte båddesigner Thomas Wiberg, designet og udviklet båden ved hjælp af 3D-design.
Resultatet af mere end et års forsøg med forskellige modeller, simulering og kompositarbejde, udført af Thore Berntssons Båtbyggeri samt med rådgivning fra Levin Design, er det blevet til en fleksibel og funktionel båd med et helt specielt smalt skrog. En båd, der sejler hurtigt selv med lille motorkraft. Designet er utrolig frækt med en vandret, afrundet stævn, og en helt speciel bundkonstruktion med step, luftkanal og en indbygget ballasttank.

FISKERI OG TRANSPORT
Jörgen Larsson fra Oscars Varv fortæller os, alt imens han viser båden frem, at man for ca. et års tid siden bestemte sig for at skræddersy en lille båd til fiskeri og transport på vandet, f.eks. sejlads til sommerhuset. Den skulle være let og økonomisk.
Derfor valgte man at anvende vakuuminjiceret sandwich, integreret trimplan og en lille plantærskel. Samtidig skulle båden være meget smal for lettere fremdrift og have en 150 l indbygget vandballasttank i bunden til at give god stabilitet.
Catch 7,5 er derfor blevet 7,55 m lang og 2,10 m bred, og vægten kun 640 kg uden brændstof og motor. Den er bygget til påhængsmotorer i et samarbejde med Honda, og kan sejle 22 knob med 40 hk på hækken. Vælger man 60 hk er topfarten hele 29 knob, som de fleste nok kan nøjes med. Men skroget kan godt bære 90 hk på hækken, som på testbåden, og så sejler den maks. 38 knob med en marchfart på 30 knob og et forbrug på ca. en liter pr. sømil.

60 HK IDEELT I CATCH 7,5
Personligt mener vi at en 60 hk motor er mest ideel på denne båd. Det giver en noget mindre motorvægt, samt et forbrug på kun 0,39 l benzin pr. sømil ved 22 knob, som er marchfart. Det giver også en beskeden trailervægt på lidt over 800 kg med motor og brændstof om bord. Den kan trailes af enhver standardbil uden problemer. http://www.catchboats.se



Seneste nyheder

Sommervarmen rammer rekordforsøg

Match Race: Unge talenter løb med DM titlen

Sejlsportsligaen klemmer på - i Aarhus





Kort Nyt

Sommervarmen rammer rekordforsøg

Kapsejlads

Match Race: Unge talenter løb med DM titlen

Sejlsportsliga

Sejlsportsligaen klemmer på - i Aarhus

Kapsejlads

Team Rockwool udsætter weekendens talent-camp i Århus

Kapsejlads

Fætre vandt DM i flot stil

Kort Nyt

Marex 330: Som skabt til familien

★ Test af sejlbåde

★ Arkivet: Polaris Drabant 26 - Søsikker båd for få penge

Kapsejlads

A-Cat: Endelig på vandet igen

★ Test af motorbåd

★ Tre fornuftige søstre fra Uttern familien





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Princess Yacht X95 på vandet

Fairline Yachts solgt til RiverRock

Stor interesse for kabinebåde

Ny motorbåd er en genfødsel af klassiker