fbpx

Bredbånd til søs: StarLink-brugere modtager advarsel

Inkluder i Newsletter: Ja

I det nummer af Bådmagasinet der er på gaden nu, er StarLink beskrevet som en potentiel gamechanger, når det gælder bredbånd til søs – men med den beklagelige hage, at Elon Musks kundevilkår gør det stort set umuligt at stole på at den ellers glimrende forbindelse bliver ved med at være tilgængelig. Det vil sige, med mindre man vælger den maritime version, som kræver et månedlig abonnement til en pris på ca. 35.000 kr. Udstyret koster ca. 70.000 kr. Og ja, du læste rigtigt. Og nej, det er ikke en slåfejl.

Autocamper-version brugt af sejlere
Men nu er sejlere jo kreative folk, så mange (især langtursejlere) har installeret den såkaldte RV-version af Starlink i båden. Nu er den så omdøbt til Roam, men det er det samme produkt. Den henvender sig principielt til den store gruppe mennesker som kører rundt i autocamper, eller med campingvognen på krogen. Her er prisen nemlig meget rimelig: Et månedligt abonnement koster ca. 750 kr. og hardware koster ca. 4.000 kr.

I vilkårene står det godt nok at den kun er til brug på land, men den har vist sig at virke rigtig godt også til søs: Satelitterne dækker jo principielt lige godt over hele den del af jorden, de overflyver.

starlink map screen shot
StarLinks dækningkort er inddelt i heksagon-formede felter – blåt er land, sort er hav. Bruger du RV/Roam-abonnement i sorte felter, bryder du med vilkårene, og risikerer at blive frakoblet forbindelsen.

Det er gået noget tid - men nu ser det ud til at hr. Musk har fået nok: Mange brugere af StarLink RV/Roam har nu modtaget advarsler, om at de er har brudt med vilkårene i kontrakten.eskeden ser sådan her ud:

“Your Starlink has been used in areas that violate the terms and conditions of your service plan: your plan does not include service on the ocean. Starting as early as May 9th, 2023 you will be unable to connect to the internet on the ocean except to access your Starlink account where you can make updates to your account.”

Nye priser og vilkår
Brugerne rådes til at skifte til et andet abonnement, Mobile Priority, der koster betydelig mere. Dog er Mobile Priority betydelig billigere end Maritime. Men i kendt Elon Musk-stil ændres vilkår, modeller og priser lige nu i et så hurtigt tempo, at det måske er smart at sætte eventuelle StarLink-planer på pause, indtil der forhåbentlig falder lidt ro over markedet.

Hvis du er abonnent, kan du lære mere ved at læse vores tema-artikel om bredbånd til søs her.




Seneste nyheder

Sjovt koncept bag Venø Rundt

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL






★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"





Udvalgte artikler *