fbpx

Mini Transat: Med spilerkæntringer mod Martinique

Related Articles: Mini Transat: Nu er det «crash and burn»!, Orkan truer Mini Transat
Inkluder i Newsletter: Ja

Mange professionelle og semiprofessionelle sejlere er i gang med at krydse Atlanten lige nu, i diverse kapsejladser og rekordforsøg. Men de måske sejeste af dem alle er flokken af halvgale singlehandsejlere, som lige nu surfer mod Martinique i det meget særlige Mini Transat race.

Natlig broach mens man sover
De har passatvind i røven, javist. Men høj sø og hyppige skysystemer med 30-40 knobs vind (også om natten) giver ganske store udfordringer i en 6,5 meter lang overrigget båd, som er meget ligesom en jolle. Hvilket vil sige, at broach/spilerkantringer sker hyppigt. Også gerne mens man sover sine knapt tilmålte minutter. Den slags slider på sejlerne – og det slider i høj grad også på båd og udstyr. Problemer med rig og ror spreder sig igennem feltet, eftersom metaltrætheden indfinder sig – både den fysiske og den mentale.

Jambou ligner en vinder
Førende i klassen for prototyper (normalt de hurtigste), Francois Jambou, har kun godt 400 sømil til mål. Toer, Axel Trehin, er 95 sømil bagud, så hvis Jambou ikke begår store fejl, eller får materialebrud, begynder det at ligne en sejr til ham. Treer er Erwan Le Mene, 246 sømil bag Jambou. Nummer fire er tyske Morten Bogacki, 258 sømil efter. Ham har danske singlehandsejlere flere gange haft fornøjelsen at møde, i sejladser som Silverrudder og Danmark Rundt Singlehand. For det meste har vi naturligvis set hans agterspejl. Morten kan altså få podieplads i et race, som har et vanvittig højt niveau, og hvor mange af de store navne har startet sin karriere. Nummer fem er ca 30 sømil efter Morten, og så er der mere luft, ca 80 sømil, til den næste igen.

Serie-klassen
I klassen for serieproducerede både fører Ambrogio Beccaria. Han har ca 550 sømil til mål, og er dermed kun godt 100 sømil bag den bedste prototype. Toer, Benjamin Ferré, er 81 sømil bagud, og treer, Nicolas d’Estais, er 86 sømil efter. Derefter er der jævnt med konkurrenter i hælene på den førende gruppe.

2019 11 02 mtma0017 w1200 h900

Classe Mini Proto er en eksperiment-klasse, med mange fremtidsorienterede løsninger.

Presse på – men ikke for hårdt
De førende beskytter nu sin position, og bommer mellem konkurrenterne og mållinjen, som hurtigt nærmer sig. Martinique er kun et par dage ude, i hvert fald for Francois Jambou. Nu handler det om at finde balancen mellem at sejle hurtig nok, og ikke overbelaste noget, så udstyr går i stykker.

Nødrig i 1.100 sømil
Mange sejlere længere tilbage i feltet har skader, nogen så alvorlige at det ikke længere er en kapsejlads, men et projekt der handler om at komme sikkert ovre på den anden side. To sejler med nødrig, efter at masten faldt ned i mandags. De får ikke meget at spise i det næste stykke tid. Der var ca 1.100 sømil igen da det skete, og det bliver nødvendigt at spare på maden.




Seneste nyheder

Sjovt koncept bag Venø Rundt

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL






★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"





Udvalgte artikler *