fbpx

Orkan truer Mini Transat

Related Articles: Benoit Marie vinder Mini Transat
Inkluder i Newsletter: Ja

Det er tid for Mini Transat igen – en sejlads der ikke ligner noget andet. I både på 6,5 meter sejler man alene fra Frankrig til Martinique, med stop i Las Palmas, Gran Canaria. Bådene er vildt eksperimenterende, og mange af de nye ting der er udviklet til sejlads de sidste mange år, kommer netop fra ”Class Mini”.

Hightech/lowtech
Det lidt sjove er, at mens båd og udstyr er super hightech, er navigation og kommunikation super lowtech. Det vil sige ingen kortplotter, ingen satellittelefon. Man navigerer på papirkort (godt nok med en GPS-position som støtte) og får én daglig vejrrapport over SSB-radio, som er fælles for hele feltet.

Års forberedelser
Lige nu ligger 86 singlehandsejlere klar i Race Village i La Rochelle. De har brugt år på at foreberede lige præcis den her situation. Bådene er proppet med frysetørret mad, nøje udtænkte mængder af reservedele, og alt er gennemgået til mindste detalje.

Biscaya i oktober
Det eneste der er udenfor al kontrol, er vejret. Og det opfører sig mildt sagt uforudsigeligt. Og ikke mindst dramatisk. Arrangørerne er med god grund betænkelige ved at sejle en flok alenesejlere i bitte små både ud i et stormfyldt Biscaya i oktober måned. Det kan ende rigtig galt.

Start udsat
Lige nu passerer et lavtryk, som efter sigende giver 30-40 knob og 3-4 meter sø – og så ved man jo, at der indimellem er vindstød og bølger der er betydelig voldsommere end det. Starten har derfor været udsat over weekenden, og lige nu er det ingen der ved hvornår man kan starte.

Orkanen Lorenzo
For længere syd ligger nemlig den stærkeste orkan, der nogensinde er målt på vores side af Atlanten. Lorenzo rammer måske snart Azorerne, og bevæger sig nordpå i et mønster som gør, at deltagerne i Mini Transat kan få alvorlige problemer. Lorenzo kan kaste fronter af sig, som bevæger sig ind i Biscaya med vindstyrker på mere end 50 knob. Så det er en svær beslutning, at fastlægge et starttidspunkt for årets Mini Transat!

Den seneste melding tyder på at man overvejer onsdag – mere info på Mini Transat's hjemmeside




Seneste nyheder

Sjovt koncept bag Venø Rundt

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL






★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"





Udvalgte artikler *