fbpx

Ekspert hos GST får mundkurv på

Inkluder i Newsletter: Ja

Artikelindeks

 

Stig Gelslev er specialrådgiver i Geodatastyrelsen (GST), og er projektansvarlig for Sikker Kurs-projektet. Gelslev har mange års fartstid på søkortområdet, og har været centralt placeret i arbejdet med administration og politik når det gælder danske søkortdata - også under den foregående myndighed, Kort- og Matrikelstyrelsen. Det er ham, man typisk henvises til, når man vil vide noget om dansk søkortpolitik.

Vil selv skrive artiklen

Bådmagasinet havde et mere end to timer langt møde med Gelslev, som blev optaget på diktafon.

Da vi efterfølgende rutinemæssigt sendte artiklen til citatcheck, begyndte et meget besynderligt forløb: Først modtager vi et fuldstændigt omarbejdet manuskript til vores artikel, som kort efter bliver trukket tilbage, med beskeden om at 'der kommer et ledelsesgodkendt indhold til artiklen i morgen'.

Derefter modtager vi en mail fra kommunikationschef i GST, Chris Hammeken. Han skriver at vi ikke må offentliggøre udtalelser, som GST ikke kan lægge navn til. Derpå modtager vi fra den statlige etat endnu et nyt manuskript, skrevet af ledelsen i GST, og med et helt tredje indhold.

Hvor er forskellen?

Vi har gjort GST opmærksom på at vi har interviewet den mand de selv udpeger som talsmand, at vi har udtalelserne dokumenteret, og at vi som medie selvfølgelig selv skriver og redigerer artiklen.

Vi har også tilbudt at rette alle eventuelle faktuelle fejl og forkerte citater. Den artikel du læser her er baseret på vores originale interview – men et interview der indeholder udtalelser som GST's ledelse altså har valgt ikke at stå inde for.

Efter en redaktionel vurdering af den "ledelsesgodkendte" og helt omskrevede version, fandt vi at læserne ikke bliver tilstrækkelig informeret, men spises af med gentagelser og mangel på klare, konkrete udmeldinger. Chris Hammeken fra GST vil hellere ikke over telefonen beskrive konkret hvad det er i Gelslevs udtalelser, der adskiller sig fra den officielle politik.

Mere på næste side, samt link til artikler









Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet





Udvalgte artikler *