fbpx

Nicolai Sehested: Vi er blandt de hurtigste

Inkluder i Newsletter: Ja

Efter en mildt sagt turbulent start på Volvo Ocean Race har hollandske AkzoNobel den stejleste stigende formkurve. Og danske Nicoloai Sehested har del i succesen.

Det er ingen hemmelighed, at det har været udskiftninger i besætningen. Præcis hvordan besætningssammensætningen ser ud på ben 7 er endnu ikke offentliggjort, men ordsproget om at man aldrig skal foretage udskiftninger på et vinderhold må stå sin prøve. Siden starten i Alicante har forskellige hold-sammensætninger været afprøvet. Og nogle af udskiftningerne har vist sig at være guld værd.

– Jeg er stolt over at have bidraget med rekrutteringen. Dem, jeg har peget på, har leveret. De har bidraget til, at båden sejler bedre, siger Nicolai Sehested.

Han henviser her primært til sin gamle ”partner in crime” fra det seneste Volvo Ocean Race, hvor skipperen på Vestas hed Chris Nicholson. Nu blev han hentet ind som vagtkaptajn og rorsmand på AkzoNobel. Og den bedre performance handler ifølge Nicolai Sehested ikke kun om at være en teknisk god sejler.

– Det er en kæmpefornøjelse at sejle sammen med nogle af de her fyrer. Også når vi er på land har Chris og jeg samme tilgang og grundighed. Vi bruger timer og dage på at gennemgå alle mulige detaljer på hele båden, siger han.

Blandt de hurtigste

Nicolai Sehested ser frem mod det kommende ben over Sydhavet forbi Kap Horn og op til Brasilianske Itajai.

– Vi føler i den grad, at vi er med i mikset. Vi har gode odds synes jeg. Vi mener, at vi er hurtige i hård vind og ser derfor frem mod kongeetapen til Itajai, hvor der er dobbelt points på spil.

Som beskrevet i en tidligere artikel (se Læs også, red.) er det rorsmand og trimmer, der sammen skal sørge for, at båden er så tæt på 100% performance hele tiden. Og da Nicolai Sehested og Chris Nicholson begge er rormænd, eller drivere som han siger får de to igen en nøglerolle på det sidste lange ben på sejladsen.

 

AkzoNobel ben 1

Skipper  - Brad Jackson*

Navigator - Jules Salter

Watch Captain - Joca Signorini

Crew - Nicolai Sehested

Crew - Emily Nagel

Crew - Martine Grael

Crew - Luke Molloy

Crew - Rome Kirby

Crew - Brad Farrand

OBR - Konrad Frost

AkzoNobel ben 6

Skipper: Simeon Tienpont

Navigator: Jules Salter

Crew: Chris Nicholson

Crew: Justin Ferris

Crew: Nicolai Sehested

Crew: Brad Farrand

Crew: Luke Molloy

Crew: Martine Grael

Crew: Cecile Laguette

OBR: Richard Edwards

*Data fra VOR officielle side (ej opdateret, red.). Simeon Tienpont blev indsat som skipper få timer før starten i Alicante 

 




Seneste nyheder

Sjovt koncept bag Venø Rundt

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL






★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"





Udvalgte artikler *