Med Hawaii om bagbord – nu går turen videre

Related Articles: Carsten & Vinni Breuning vil Jorden rundt

Igår - onsdag den 16. juni, var en dag, som Vinni og Carsten Breuning havde set frem til. Der blev sejlene hejst og kursen sat mod Seattle på den amerikanske vestkyst. Flere måneders isolation på Hawaii var slut.

Parret har været væk fra Danmark i fire år og kom til Hawaii fra Fransk Polynesien, da de i midten af januar med voksende bekymring kunne følge nyhederne om coronavirusset, der spredte sig i verden.

– I den seneste tid har vi ligget stille i marinaen HYC - Hawaii Yacht Club i storbyen Honolulu på øen Óahu. Restriktioner betød, at vi ikke kunne sejle mellem øerne, så tiden er gået med yoga på dækket, drikke kaffe, læse bøger og sætte sig ind i de områder, som vi gerne vil besøge senere på turen, og arbejdet med vores bog, udtaler Vinni til Bådmagasinet.

Sammen skriver de en rejseblog på nettet, som har fået mange følgere – og overraskende mange er landkrabber. Da Vinni og Carsten mærkede den stigende interesse for deres tur ud i verden, besluttede de sig for at skrive en bog om deres oplevelser.

– Vi vil gerne motiver andre til at forfølge deres drømme, ligesom jeg nu endelig lever min drengedrøm ud om at sejle Jorden rundt, forklarer Carsten til deres signatur, som overtalte Vinni til, at det var nu, at de skulle skifte spor i deres liv.

De kommer begge fra lederstillinger. Carsten, 65, har været direktør i forskellige amerikanske datterselskaber, mens Vinni som 58-årig forlod sit job som hospitalsdirektør til stor overraskelse for familie og venner. Hun begyndte at tage sejlercertifikater. Beslutningen var truffet, og de solgte alt, hvad de ejede i Danmark inklusive byhuset på Holmen i København og begav sig ud på de store oceaner.

– Det lå ikke i kortene hos mig at blive sejler. Men i dag er vi lige vilde med at sejle og opleve verden fra søsiden. Jeg ikke et sekund fortrudt, at jeg opgav min stilling, og at vi nu lever fra dag til dag. Ikke alt er en dans på roser, og det beskriver vi også i vores bog. Folk kan godt lide, at det ikke kun er en rejsebeskrivelse, men at vi også skriver om, hvordan vi har det på turen, forklarer Vinni, som skriver mest, mens Carsten tager flest billeder og lige nu er næsten færdig med at oversætte den til engelsk.

”Med Kronborg om bagbord” beskriver rejsen fra København over Atlanten op langs USA og et længere ophold i Caribien, inden turen fortsatte i Stillehavet.

– Det var en fantastisk følelse at tage ind til land og hente den færdige bog, som blev sendt herud til marinaen. Forlaget har bestilt fire bøger om vores tur, der nok kommer til at vare mindst fem-seks år, men vi har ingen faste planer, siger Carsten.

Den næste bog hedder ”Fra Sydkorset til Nordstjernen” og er på vej til forlaget. Den forventes at blive udgivet den 1. september. Til den tid ved Vinni og Carsten ikke med sikkerhed, hvor de er.

– Måske sejler vi op til Alaska, nedad kysten til Mexico og sejler hjem vestover, eller måske tager vi ud til Polynesien igen, som vi dog føler er noget overrendt af sejlere og turister. Vores plan er ikke at have en fast plan for hele turen, slutter Carsten.


Galleri



Seneste nyheder




★ Interview & Portræt

Danmarks Museum for Lystsejlads: De Flittige frivillige

Kort nyt

MiniTransat 2021 usikker: Svensker kæmper videre

Vendée Globe

HUGO BOSS med skipper Alex Thomson udgår...!

Kort nyt

Jules Verne: Team Gitana afbryder rekordforsøg

Kapsejlads

Round Denmark Race Inshore 2021 - tilmeldingen åben...

Vendée Globe

Regnskabets time - vi gør status inden de brølende 40'ere...

★ Test af sejlbåde

★ Arkivet: Utzon spidsgatteren nuttede ”Snuller” - en...

Kort nyt

Jules Verne-trofeet: Duel jorden rundt - kampen er i gang

Branchenyt

Seldén leverer kulfibermast til Farr X2

America's Cup

Hvorfor er det så svært at sejle en AC-75? Se video



Sailing World News


Udvalgte artikler *


Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder