Ambitiøst program for Lyn-X Open

17-04-2018 13:29 Søren Øverup
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Lynæs Havn arrangerer for andet år i træk vandsportsfestivallen Lyn-X Open. Festivallen bliver
afholdt i weekenden fra d. 8. til 10. juni 2018 i forbindelse med det landsdækkende event Havnens
Dag, som finder sted lørdag d. 9. juni.

Lynæs Havn har samlet kræfterne og lagt op til en hel weekend fyldt med vandsportsaktiviteter for alle aldre, et stort udvalg af mad og drikke, maritime udstillinger, fest, farver og god stemning på havnen! Der er fri entré for alle og de fleste begynderaktiviteter er endda gratis!

Lyn-X Open blev afholdt for første gang sidste år, hvor der over weekenden var mere end 2.000
besøgende der deltog i bl.a. sejlture, kajakundervisning, windsurfingstævner, DM i kitesurfing,
dykning, havsvømning, baderekord, saunagus, SUP surf, morgenyoga, brunch, langbordsmiddag,
fest og meget mere!

I år er der lagt et endnu mere ambitiøst program for weekenden og forventer endnu flere glade besøgende. Ud over de mange gratis begynderaktiviteter herunder introduktion til hhv; kajak, SUP, windsurf, kitesurf, sejlads, roning, dykning mm. kan vi nu offentliggøre, at festivallen i år kommer til at danne rammerne om årets første travaljeroningsstævne, et lokalopgør i SUP polo og et match race.

Vi har i år lagt vægt på at skabe en mere samlet festival, hvor Den Gamle Havn kommer til at
danne rammerne og årets festivalsplads. På pladsen bliver skabt god stemning, mulighed for at
købe forskellige mad og drikke, snakke med havnens foreninger og forretninger, samt producenter
og organisationer med tilknytning til maritime aktiviteter.

Programmet løber i år helt fra fredag d. 8 juni hvor der bliver afholdt forskellige aftensaktiviteter på Havnen. Lørdag og søndag dag bliver med et hav af aktiviteter for børn såvel som vokse, samt muligheden for at overvære professionelle konkurrere i stævner og kapsejlaser. Lørdag aften er der en masse spændende middagstilbud samt musik og dans i de sene timer.

Lyn-X Open er for alle, det er gratis at komme forbi, om du er til vand eller ej, kom forbi Lynæs
Havn i weekenden 8.-10. juni – det er et besøg værd!

Mere info kan hentes her

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

Læs flere nyheder - klik her.

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer