fbpx

Fem både i World Cup medal race i dag

Inkluder i Newsletter: Ja

Efter en fredag stort set uden sejlads var der lørdag igen fuldt program ved World Cup-stævnet i Weymouth. Med 7-9 m/s vind og generelt udfordrende forhold blev sejlerne testet grundigt igennem, før det søndag går løs med de afsluttende Medal Races.

De bedste muligheder for en dansk podieplads ligger hos Ida Marie Baad & Marie Thusgaard i 49erFX. Lørdag bød på fire sejladser for FX’erne, og de to Aarhus-sejlere lagde ud med en 5-2-3 serie – og lå forrest i sidste sejlads, da en kæntring kom i vejen. Deres 17. plads i mål går ind som fratrækker i regnskabet, hvor Ida og Marie ligger et enkelt point efter en spansk båd på tredjepladsen. De to øverste podiepladser får de vanskeligt ved at nå.

Maiken og Anne-Julie Schütt måtte også score nogle sekundære placeringer lørdag i form af en 21.- og 16.-plads. De ligger samlet nummer fem med 14 point op til en mulig bronze-medalje, men så skal alt også 'klappe' for dem.

Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen er på syvendepladsen efter en tyvstart lørdag, og det kostede reelt dem en mulig podieplads, idet de måtte tælle en 20.-plads fra dagens første sejlads i går.

Dermed endnu et internationalt topstævne med alle tre danske FX’ere i Medal Race, men ærgerligt at alle tre danske både mistede tærreæn til de førende både lørdag.

Laser Radial-sejlerne havde tre sejladser lørdag. Anne-Marie Rindom lagde stærkt ud med 2-3 i de første to sejladser for så til sidst at indkassere en dyr 18. plads – hendes fratrækker er en 19. plads fra tidligere på ugen. Rindom er samlet nummer fem, og meget skal lykkes, hvis Horsens-sejleren skal på podiet denne gang, idet er er 10 point op til den samlede 3.-plads.

For Sarah Gunni glippede Medal Race desværre efter en dag med placeringer som 14, 22 og 26.

I Nacra 17 holder Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck med en 13-7-8-19 serie fast i en samlet niendeplads – og dermed endnu et Medal Race for den stadig relativt nydannede besætning.

Allan Nørregaard & Anette Viborg slutter næstsidst plads de 31 deltagere, efter kun at have gennemført én sejlads under hele stævnet.

I RS:X sluttede Lærke Buhl-Hansen af med en 12-12-11 serie, som desværre skubber hende ud af Medal Race til en slutplacering som nummer 11.

Følg Medal Race live i dag via Youtube - planlagt start kl. 12, dansk tid 









Kort nyt

Congressional Cup: Æv - 'kvarten' blev endestationen

Kort nyt

Dykkerklub er nu på jagt efter en båd

★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL





Udvalgte artikler *