108 personer med folkeregisteradresse i enten en husbåd eller en lystbåd i Aarhus Kommune, har modtaget et brev fra kommunen om, at deres både skal godkendes efter de samme regler, som gælder for helårsboliger på landjorden.
Men ifølge Asger Møller, der er grundlægger og direktør i LystHusBåd ApS, vil det aldrig kunne lade sig gøre. Allerede ved at skulle indsende en ansøgning vil man støde på vanskeligheder.
- Byggetilladelser skal sendes ind elektronisk. Man skal både oplyse et CVR-nummer og et matrikelnummer for overhovedet at kunne starte en sag, siger Asger Møller til Aarhus Stiftstidende.
Han bygger selv lyst-hus-både i Ebeltoft, har mange års erfaring fra byggebranchen og peger på, at for at få en byggetilladelse, så er der de første 10-15-20 ting i reglementet, der ikke kan lade sig gøre at opfylde på en båd. Asger Møller giver som eksempler ’angivelse af 90 centimeter brede brandudgange, niveaufri adgang for handicappede, en varmetabsberegning med U-værdier.’
Lystbåde er CE-certificerede i Europa, og ifølge Asger Møller kan den godkendelse ikke forenes med det bygningsreglement, der gælder for boliger på land. For det, som kommunen kalder for en husbåd, er slet ikke en rigtig husbåd. Dem er der nemlig ikke ret mange af i Danmark.
- En husbåd er, hvis man spørger Søfartsstyrelsen, en fastliggende enhed, der er sluttet til el, vand og kloak, og opfylder bygningsreglementet. Sådan en båd kan ikke sejle, modsat de "husbåde," der ligger i de århusianske havne, forklarer han og kalder kommunens fremstrakte hånd i form af to års frist til at leve op til de nye regler for et blålys.
- Der er for nemt bare at definere deres både som husbåde, der skal tilsluttes kloaker og have en byggetilladelse. For det giver ingen verdens mening, siger Asger Møller.
Læs brevet fra Aarhus Kommune til ejerne i galleriet herunder, og hele historien på stiften.dk
