fbpx

Kolding: Sejlere kan se frem til ny oplagsplads tæt på lystbådehavnen

Nu går arbejdet med at anlægge en ny oplagsplads til et par hundrede lystbåde ved Marina Syd i Kolding i gang. Med den nye plads bliver det lettere for sejlerne at få opbevaret deres båd tæt på lystbådehavnen i vinterhalvåret.

Sideløbende laves der et naturforbedringsprojekt i Tved som erstatning for en del af den natur, der går tabt, når den nye oplagsplads etableres. Det skriver Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

- I Kolding har vi længe savnet flere oplagspladser til vinteropbevaring af både, så der er virkelig behov for den plads, der nu bliver anlagt,
siger Finn Mortensen, formand for Kolding Lystbådehavn

Arbejdet med at anlægge den nye plads til vinteropbevaring af både kommer til at strække sig hen over sommeren, så pladsen kan tages midlertidigt i brug til efteråret. Når underlaget har haft tid til at sætte sig, udføres de afsluttende tilpasninger i foråret 2023.

Foruden vinteroplag af både kommer pladsen til at rumme materialegård med garager til brug for lystbådehavnens drift samt eventuelt et antal bådhuse til opbevaring af motor- og sejlbåde. Om sommeren, når bådene er i vandet, vil pladsen kunne benyttes til parkering og evt. events.

Den nye 15.000 m2 nye plads anlægges mellem Skamlingvejen og hundeskoven på et areal, der hidtil har rummet en grusplads med midlertidig parkering samt et naturområde. Frem til efteråret vil det forsat være muligt at parkere på en del af gruspladsen.

Den nye bådoplagsplads bliver anlagt på en bæredygtig måde, der harmonerer med kommunens bæredygtighedsstrategi. Ved indkørslerne fra hhv. Marina Syd og det nye signalregulerede kryds på Skamlingvejen bliver der opsat bomanlæg, så alle og enhver ikke får adgang til pladsen med de mange både.

- I dialog med grundejerforeningerne i området har vi aftalt, at der skal opsættes bænke i området og laves overgange, hvor man kan krydse vandløbet. Vi kommer også til at plante nogle hjemmehørende buske for at sikre føde, skjulesteder og ophold for insekter, fugle osv., så den grønne kile får en endnu rigere natur end i dag, fortæller Pernille Pagaard, anlægsteknolog ved Kolding Kommune.
Naturprojektet gennemføres i løbet af sommeren.









Tursejlads

Aggressive spækhuggere skal bekæmpes med nye metoder

The Ocean Race

Bouwe Bekking tilbage - interview...

★ Interview & Portræt

★ Mod en biocidfri fremtid

Sejlsportsliga

Ligaen skyder Sjælland Rundt Sailing Week i gang

The Ocean Race

Ocean Race: På vandet med en IMOCA – se video

The Ocean Race

Franske Guyot vinder kapløb med tiden

Kapsejlads

Interview: Hurtigere rute rundt om Fyn?





Udvalgte artikler *