fbpx

Sikkerhed: Kan du bruge havnens rednings-udstyr? - Se video

Inkluder i Newsletter: Ja

 Sommeren står for døren, med glæde ved vandet og den hyggelige stemning i havnene. Men af og til rystes vi af meningsløse drukneulykker og et alt for stort antal ”nær-ved-ulykker” i havnene. I påsken søsætter Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID, red.) en ny kampagne, der sætter fokus på, at vi der bruger havnen skal kunne gribe ind, hvis uheldet er ude. 

Med det gode budskab - ”Kan du bruge havnens redningsudstyr?” - viser en instruktionsfilm, hvordan du kan blive klogere på, at en redningskrans, en løs stige eller en redningshage kan redde liv og hjælpe en bevidstløs person op af vandet. 

Lystbådehavnene har redningsudstyr og lige nu er 30 pct. af de danske lystbådehavne i gang med at sætte mere redningsudstyr op og blive Sikker Havn certificerede, det vil sige, sætte sikkerheden i system og lære brugerne, hvordan redningsudstyret anvendes.

Men hvad gavner redningsudstyret, hvis man ikke ved hvordan det anvendes i tilfælde af en ulykke? 

Det vil FLID sammen med søsportens organisationer og TrygFonden gøre noget ved. Kampagnen skal få havnenes brugere og gæster i tale med film, plakater og ideer til redningsøvelser.

Hos Foreningen af lystbådehavne I Danmark opfordrer man til, at I ser filmen og øver jer sammen:

”Det er vigtigt, at vi alle kan være med til at yde livsvigtig hjælp, hvis nogen er faldet i vandet, eller ligger livløs i havnen. Start med at se filmen om brug af redningsudstyret, og øv jer i fællesskab i at bruge det. Sikkerhed er noget vi skal tale om, mødes om og være sammen om. Det er en vigtig opgave, for vi ved, at en hurtig indsats er afgørende, hvis uheldet er ude” siger Jesper Højenvang, direktør for Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID).

FLID håber, at mange vil benytte arrangementer i havnen til at øve sig i brug af redningsudstyret, evt. som en del af en havnefestival, begivenheder, eller som en del af en dag med venner eller familie. 

Se filmen om brug af redningsudstyr her:


Galleri




Seneste nyheder

Sjovt koncept bag Venø Rundt

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL






★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"





Udvalgte artikler *