Markant forbedret søgemulighed på havneportal

”Havnene er levende miljøer i stadig forandring. Nye brugergrupper kommer heldigvis til og erstatter den ældre generation af sejlere, som går på land efter mange år med fritiden til søs. Den udvikling skal naturligvis også afspejles i en moderne søgeportal, og derfor har vi givet MarinaGuide.dk en alvorlig overhaling, så portalen nu giver svar på, hvad både sejlere og andre med 'maritimt blod' i årene stævner ud efter”, forklarer indehaver Karin Meulengrath.

Hun driver søgeportalen MarinaGuide.dk, som i højsæsonen 2017 på en måned nåede op på 125.000 besøgende på udkik efter den rigtige havn.

Langt mest detaljerede

'Vi har været i IT-maskinrummet, og jeg tør godt love, at portalen i dag er den langt mest detaljerede guide til, hvad du kan finde i danske havne. Er man en sejler-familie med små børn, der udelukkende vil sejle til havne med en badestrand, legeplads og badebro, så kan guiden finde netop den kombination frem', forklarer hun.

Køjer på 4 hjul

Et område, som har fået stor betydning for havnenes økonomi, er netop autocampere. Mange tidligere sejlere har skiftet båden ud med køjer på 4 hjul, og de vil fortsat gerne overnatte på havnene – præcis som de plejer og i det miljø, de elsker. Derfor er pladser til autocampere naturligvis et af de kriterier, som man nu kan søge havne efter. Så sitet er i høj grad også brugbart for autocampister, som der bliver stadig flere af.

Login med skibs-størrelse

”Men portalen har stadig sit største fokus på sejlerne - for uden skibe intet maritimt miljø. Portalen lancerer nu et særligt login til sejlerne, hvor bådens dybdegang, længde og bredde tastes ind. Og wupti, så har man sin egen havnelods, som kun viser de havne, man kan anløbe. For hvem har lyst til at kikke på havne, man alligevel ikke kan anløbe?” Beskrivelserne af de enkelte havne rummer desuden både en oversigtsplan og vanddybder i bassinerne.

Drone-video giver høje besøgstal

Karin Meulengrath er også en erfaren droneflyver med alle de nødvendige certifikater. De sidste år har hun haft dronen i luften over rigtigt mange af de havne, som har ønsket at optimere markedsføringen med en drone-film, der viser havnemiljøet sådan lidt fra oven.

”Jeg er overbevist om, at de mange drone-præsentationer er med til at give MarinaGuide.dk stadig højere besøgstal - i juli over 125.000 besøgende. Mange sejlere har taget websidens muligheder til sig - til glæde for havnene, som får ekstra opmærksomhed og fokus på havnens mange tilbud. Eller somme tider mangel på samme. For man skal ikke tage fejl. Der er stadig sejlere, som elsker fred og ro, og som for alt i verden vil undgå cirkus og tivioli-stemning. De kan også bruge MarinaGuides søgefilter, bare med modsat fortegn”, siger hun.

Alle havne kan snart være med

Sitet rummer i dag detaljerede informationer om ca. betalende 100 havne, men i løbet af vinteren kommer de resterende lystbådehavne med i en reduceret udgave. Den tekniske løsning arbejdes der dog stadig på i 'IT-værftet'.

 



Seneste nyheder




Kort Nyt

Gode tips og råd, når båden skal på land

★ Test af motorbåd

★ Smartliner Fisher 23 - Designet til lystfiskeren

Kapsejlads

Sejlerlandsholdet klar til EM i 49er - 49erFX og Nacra - men...

Bådudstillinger

Vi ses på BoatShow.fr

Kort Nyt

Jules Verne trofæet: Hvem kommer under 40 døgn? Se video

Kort Nyt

Dansk Søredningsselskab: Station nummer 12 hejser flaget

Kapsejlads

Nyt ambitiøst 49er team går efter OL 2024

Surf

Udsat Waterz stævne afvikles start oktober

Kort Nyt

Tyske sejlere angrebet af pirater nær Spanien

★ Test af sejlbåde

★ Arkivet: Luffe 58 - Trimmes med knapper





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Mercury lancerer fabriksrenoveret motor

Ny udgave af den elektriske båd Eelex 8000

Mercury med nyt "Smart Tow"