Flere penge til udvikling af din havn? Friluftsrådet åbner ny tilskudsordning

Med en ny tilskudsordning for byfriluftsliv ønsker Friluftsrådet at udvide byboernes adgang til naturoplevelser og friluftsaktiviteter. Ordningen skal skabe mere liv i byens grønne og blå områder, som er en vigtig livsnerve for mennesker, natur og miljø. En ganske oplagt ting, hvis I står og mangler penge til det godt projekt på jeres lokale havn, og den naturligvis ligger tæt på byen.

Over 87% af befolkningen bor i dag i en by, og tallet vokser. Friluftsrådet ser derfor et stort potentiale for at skabe aktive friluftsmiljøer i byerne. Forudsætningen for et aktivt friluftsliv i hverdagen er gode grønne og blå områder tæt på boligerne. Det er noget byboere efterspørger og i stigende grad går sammen om at udvikle. Det kan dog være nemmere sagt end gjort. Derfor har den nye tilskudsordning særligt fokus på at understøtte netop det lokale, frivillige initiativ - præcist som vi kender det fra mange sejlklubber og havne i Danmark.

Friluftsrådets vision er at skabe friluftsliv for alle i en rig natur – også i byerne. Vi vil derfor øge mulighederne for friluftsliv i byen, for eksempel ved at udvikle og omdanne blå og grønne arealer til bedre at kunne rumme friluftsliv. Friluftsliv skal ind i den kommunale byplanlægning, men vi vil også gøre det lettere for borgerne at gå sammen og skabe nye fællesskaber om natur og udendørs aktiviteter i byerne”, siger Jan Ejlsted, direktør for Friluftsrådet.

Send jeres forslag ind

Friluftsrådet ønsker med tilskudsordningen at bidrage til en by, hvor beboernes friluftsliv blomstrer året rundt, og hvor en varieret natur fremmer naturoplevelserne. Derfor ser Friluftsrådet nu frem til at modtage projektforslag fra borgere, grundejere, foreninger, myndigheder, organisationer og andre, der har idéer til mere friluftsliv i byen. Det kan være projekter med fælleshaver, træklatring, grønne forbindelser, offentlige taghaver, naturformidling og meget mere.

Vi tror, at vi med ordningen rammer ned i en masse menneskers ønsker om at kunne være aktive i grønne omgivelser tæt på hjemmet. Der er mange uudnyttede områder rundt om i landets byer, og har man en god idé, sidder vi klar til at hjælpe”, siger Susanne Raben Rasmussen, konsulent i Friluftsrådets tilskudsadministration.

I juni 2016 besluttede Friluftsrådets bestyrelse at afsætte 5 millioner kroner til en toårig støtteordning til friluftsliv i byerne.

Initiativet sker som led i Udlodningsmidler til friluftsliv – en pulje på godt 60 millioner kroner årligt, der uddeles af Friluftsrådet til gavn for friluftslivet i Danmark. Pengene er en del af overskuddet fra Danske Lotteri Spil og Klasselotteriet.

Læs mere på www.friluftsraadet.dk/byfriluftsliv

Kontaktinformation

Susanne Raben Rasmussen, konsulent, Friluftsrådet: Tlf.: 24 63 01 18 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Jan Ejlsted, direktør, Friluftsrådet:Tlf. 29 44 38 56 eller mail jej@friluftsrådet.dk
Lene Bidstrup, kommunikationskonsulent, Friluftsrådet: Tlf.: 24 61 13 16 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..







World Sailing

Faktacheck påviser usandheder: Natorp kommenterer

Kapsejlads

Forårsklassikeren Hyéres aflyst endnu en gang!

America's Cup

Restriktionerne løftes - America's Cup starter natten til...

★ Artikel

★ To kvinder skabte rædsel på havet

Kapsejlads

Ny Vegvisir Race værtsby: En Konge værdig

Kapsejlads

X-Yachts Gold Cup udsættes til august!





Udvalgte artikler *


Produktnyt