BÅD 551 - Juni 2019

I Juni udgaven får du endnu en gang et magasin fyldt med spændende og inspirerende læsestof om sejlerlivet: 
Her på sitet kan du læse Øverups leder, nederst i denne historie, men se også:

 
Indhold i BÅD / 551:

6 Blikfang 

8 Kort og godt

14 Pay and play 

20 Hvilken livline skal du vælge?

22 Figaro 2

28 Kolding sætter kursen baadmagasinet 06 2019 740bred

38 100% sol, vind og vand

44 Portræt af Henning Wind

50 Sommer i kabyssen

52 Test af Jeanneau sun odyssey 410

58 Titanic skal sejle igen 

64 Test af marex 360 Cabriolet cruiser

70 Havnenyt 

78 Gør det selv - Nyt cockpit, del 2

86 Gør det selv - Ny ankerbrøndsluge

94 Boatindex

96 Guiden 

98 Læs i næste nummer 

 

Leder:                                           

NY UDGAVE - TID TIL FORDYBELSE

”Du husker mindre og læsere dårligere på en skærm”. Sådan lød overskriften på en artikel som videnskab.dk bragte for nogle år tilbage.

Det er faktisk bevist, at læse på print skaber bedre forståelse og mindre stress. Det er endvidere kendt, at man er mere tilbøjelig til at miste overblikket over en tekst, hvis man læser på en skærm frem for på print, hvor der skal scrolles, måske trykkes på knapper, og sandsynligheden for en besked fra en sms, Messenger, mail – eller andre enheder man er logget ind på er stor, og vil derfor fjerne fokus fra læsningen. Tid til fordybelse – godt vi har et magasin.

I denne udgave af BÅD får du et andet væsentligt emne bragt op. Det kan ikke være gået nogle magasinlæseres næse forbi, at klimaet trænger til opmærksomhed. Ganske få dage før BÅD/551 udkommer, møder Greta Thunberg op på pladsen foran Christiansborg som en af talerne ved Folkets Klimamarch den 25. maj. Greta er den kun 16-årige svenske klimaaktivist, som har talt klima for FN, EU og for paven – og Greta kræver handling.

Klimavenlig handling er lige præcis hvad de gør i Kolding, hvor en ny og super moderne havn vil se dagens lys. På sydsiden af Kolding Fjord skabes en helt ny og bæredygtig bydel ved navnet Marina City. Området vil rumme et nyt og tiltrækkende bolig- og havnemiljø, samt ikke mindre end Danmarks mest attraktive marina, og den største udenfor Øresund, med 1000 bådpladser. Det er sejlerne, bestyrelsen i lystbådehavnen og Kolding Kommune, som i fællesskab har udarbejdet et oplæg, der skaber de mest optimale betingelser for en moderne havn. Det projekt er så mega sejt, at vi her på redaktionen har valgt at gå i dybden med det, og ligefrem fortæller om det. Lur mig – når relevante personer har læst artiklen, så vil der dukke bæredygtige emner op på fremtidige havne-bestyrelsesmøder rundt om i landet.

Heldigvis er sejlere allerede blandt nogle af de mest miljøbeviste. Siden kampagnen ”Havmiljøvogter” startede tilbage i 2006 har mere end 22.000 meldt sig under vimplen, og olieudslip i de danske farvande er mere end halveret i samme periode. Vi topper denne udgaves miljørigtige artikler med at følge en 100 % ren jordomsejling, og har set nærmere på Ellen MacArthurs Foundation. Ellen MacArthur satte tilbage i 2005 ny rekord jorden rundt – alene. Denne rekord er senere slået, men MacArthur har kastet sig over cirkulær økonomi, som du også kan læse om, her på print.

At læse på print, og så om noget så vigtigt som vores miljø og klima, så er der vist kun tilbage at ønske rigtig god læselyst og sejltur.

Sæsonen er i fuld gang, og man kan jo medbringe magasinet til søs.

Chefredaktør Søren Øverup








Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout





Produktnyt

X-Yachts skal til at bygge motorbåde

Elmotoren er blevet voksen