fbpx

Stor vinteraktivitet hos optimisterne i Skovshoved

Inkluder i Newsletter: Ja

Koldt vejr får ikke de friske optimistsejlere til at stoppe med at sejle. I Skovshoved Sejlklub trænes der på livet løs hele vinteren. Vintertræningen foregår i weekenden, nu hvor dagene er blevet for korte. For børn, trænere og forældre kan ikke nå tids nok ned på havnen efter skole og arbejde til, at der kan sejles i hverdagene.

Sejlerne er omklædt med tilriggede joller klokken 10.00, hvor der afholdes et skippermøde, inden sejlerne går på vandet til første træningspas. Klokken 12.30 kommer sejlerne ind til en fortjent varm frokost, hviler ud og hygger sammen. Om eftermiddagen sejles det andet træningspas, og der afsluttes med varm kakao og kage inden dagen er slut klokken 16.00.

Forældrene har molevagt og madtjans

Skovshoved Sejlklubs dygtige trænere tager sig af opgaverne på vandet, men på land hjælper forældrene til. På skift tager forældrene en hel dag i havnen på land, hvor opgaven er at være molevagt. Molevagten er i VHF-forbindelse med trænerne og tager imod på slæbestedet, hvis der skulle være en sejler, som er blevet for kold eller synes, det blæser for meget. Molevagten står også for at tilberede og servere forplejningen, og sejlerne tager godt fra sig, når de kommer skrupsultne ind fra Øresund med røde kinder.

opti2

Forældrene er på skift molevagter, når der sejles i weekenden

Det er en meget væsentlig del af vintertræningen, at sejlerne spiser og hygger sammen, for det vigtigste er jo at komme ud af den varme hule hjemme og være sammen sine kammerater. På land bliver der tid til at snakke og grine, mens sejladstræningen på vandet jo kræver koncentration.

Sikkerhed

Vintertræning kan være barskt og er kun noget for de lidt mere rutinerede sejlere. Det personlige udstyr skal være i orden, og sejlerne sejler i tørdragter med varmt fleecetøj indenunder. En god hue og varme tørstøvler er også nødvendige. Det sværeste er at holde fingrene varme, uden at man mister for meget føling med jollen, og der er mange forskellige handskeløsninger på, hvordan det bedst opnås.

Det er ydermere et sikkerhedskrav i sejlklubben, at der altid skal være mindst to gummibåde til træningen - ellers kan der ikke sejles. Molevagten fungerer naturligvis også som en del af sikkerhedsberedsskabet omkring vintertræningen.

Højt niveau på træningen

Der trænes optimistsejlere på to færdighedsniveauer. Træningen for de mest rutinerede sejlere, der er interesserede i kapsejlads, har tiltrukket sejlere milevidt fra. Roskildes sejlere træner i Skovshoved hele vinteren, og den forgangne weekend sluttede ti sejlere fra Rungsted sig til - så i alt 33 sejlere trænede på Øresund.

Det er også lykkedes at tiltrække de bedste svenske sejlere fra Skåne. Hele vinteren kører en håndfuld svenske sejlere og deres forældre over broen for at nyde godt af Skovshoved Sejlklubs professionelle trænere. Træningen er et led i deres forberedelser op mod VM i 2013, som sejles på Gardasøen i Italien. Skovshoved Sejlklub vil gerne tiltrække endnu flere optimistsejlere fra andre klubber til fælles træningssamling til glæde for alle.

opti3

Sejlere fra Roskilde, KDY og Sverige samles vinteren igennem i Skovshoved til vintertræning

Senere på vinteren suppleres med teoriundervisning, hvor cheftræner Thomas Hedegaard tager fat i emnerne regelteori, trim, meterologi samt strategi & taktik.

Sejlads er en meget mere fysisk sport end mange aner, og denne side varetages af Rie Buchardt Christiansen, som har en idrætsuddannelse fra universitet og lang erfaring i skadeforebyggende træning. Hun står for de rutinerede sejleres tørtræningsprogram. Ved siden af den ugentlige træning på Skovshoved skole tilpasses personlige træningsprogrammer, som sejlererne skal følge på egen hånd i løbet af ugen. Der arbejdes også med teorien bag fysisk træning, på sportspsykologi for børn samt mentaltræning.

Optimistjollesejlads er ikke en sæsonsport

Optimistjollesejlerne lægger altså ikke sporten på hylden om vinteren. Der kan sejles, laves sejladsrelateret fysik træning og ses på teori af forskellig karakter. Kun stævnerne er sat på standby - med mindre man rejser ud af landet til varmere steder. Børnene forsætter således med at blive bedre sejlere og dyrke kammeratskabet hele vinteren, til dagene igen bliver længere, varmere og mere solrige.




Seneste nyheder

Dykkerklub er nu på jagt efter en båd

Sjovt koncept bag Venø Rundt






Kort nyt

Dykkerklub er nu på jagt efter en båd

★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"





Udvalgte artikler *