fbpx

Bådejere frygter deres både er forsvundet efter konkurs

Inkluder i Newsletter: Ja

Omkring 50 bådejere frygter for deres både, efter at firmaet Premium Både på Odensevej i Slagelse har erklæret sig konkurs.

Premiums hjemmeside er lukket, og på de sociale medier efterlyser fortvivlede bådejere nu oplysning om, hvad der er sket med deres både, som er sendt til vinteropbevaring eller sat til salg gennem det konkursramte firma.

– Det bliver noget af et puslespil at sørge for, at alle bådejere får deres både ud, men vi er i gang og de involverede vil få direkte besked fra os, siger advokat Bo Christensen fra advokatfirmaet Clemens i Aarhus til Sjællandske Nyheder. Han er udpeget til kurator for selskabet Premium Group ApS.

For nogle år tilbage var optimismen ellers høj i Premium Både, da de to daværende ejere Frank Hartvig Szmyrko, der er uddannet elinstallatør og Thomas Paaske, der er uddannet mekaniker, startede med at sælge nye og brugte både på Køge Marina i 2020 og senere flyttede til Ringsted og dernæst Slagelse.

Ifølge Sjællandske Nyheder trådte Frank Hartvig Szmyrko ud af bådfirmaet som ejer og direktør i efteråret 2021 og arbejdede sidenhen som sælger indtil sommeren 2023.
Efter Frank Hartvig Szmyrkos udtræden, har virksomheden været ejet af Thomas Paaske alene, der nu har indgivet konkursbegæring.

Af firmaets officielle regnskab på Proff.dk, fremgår det, at der i 2022 har været et underskud på omkring halvanden million kroner, ligesom egenkapitalen er på minus 183.000 kroner
Ejeren Thomas Paaske afviser i en udtalelse, at både er forsvundet.

ALLE vinteropbevaringer samt de tilbageværende salgsbåde befinder sig på pladsen i Slagelse, hedder det i en udtalelse som er videregivet af hans advokat.

I udtalelsen afviser han endvidere, at der skulle være sket noget ulovligt:

– Folk vil blive kontaktet af kurator, så bådene kan blive udleveret til deres retmæssige ejer. Der står i skrivende stund 56 både som alle kommer tilbage til deres ejer. Jeg kan derfor totalt afvise, at både er "gemt" væk eller solgt uden tilladelse, som det har været fremme på Facebook, og de udtalelser er meldt til politiet, der nu tager sig af den del af sagen, skriver Thomas Paaske.

Han skriver også, at han bistår boet og dets kurator med hjælp, indtil boet er afsluttet, da han ikke har nogen anden personlig interesse end, at så mange som muligt dækkes efter de regler der nu er i konkursloven.

Afslutningsvis takker han de kunder, der har støttet firmaet gennem årene.

Men både bådejere og Jens-Ole Larsen, indehaver af Slagelse Transportcenter og Ejendomsvirksomheden JOL, der ejer Premium Bådes salgssted, Odensevej 8 i Slagelse, har indgivet politianmeldelse i sagen. Kilde: Sn.dk/Slagelse




Seneste nyheder

Dykkerklub er nu på jagt efter en båd

Sjovt koncept bag Venø Rundt






Kort nyt

Dykkerklub er nu på jagt efter en båd

★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"





Udvalgte artikler *