fbpx

Rikke og Mathias holder dansk jul i Fransk Polynesien

Inkluder i Newsletter: Nej

I pragtfuld solskin, en temperatur på 32 grader og kun en let brise holder det danske par Rikke Risager Therkelsen fra Brylle og Mathias Ekholm Gaardsted Christensen fra Kerteminde jul sammen med en anden dansk båd i Fransk Polynesien.

- Ja, vi skal have and og brune kartofler her i julen, og vi har også udvekslet julegaver med den anden danske båd, som vi mødte tilfældigt, men når man får øje på Dannebrog, så tager man jo gerne kontakt, fortæller Rikke over Messenger til Bådmagasinet, mens hun og Mathias sidder på dækket af deres Bavaria 39, som de overtog fra nogle danske langturssejlere i april måned på Tahiti.

- Vi blev inspireret til at tage ud i verden på en sejlbåd, efter at vi havde fulgt tv-serien Mod fjerne kyster, men ingen af os havde sejlerfaring. Vi begyndte derfor at sejle H-båd ud for Kerteminde. I foråret tog jeg orlov fra mit job, Mathias sagde sit job op, og så var heldige at finde den her Bavaria 39

- Mange sejlere opholder sig kun nogle måneder her på deres vej over Stillehavet, men vi har valgt at bruge megen tid på atollerne i Fransk Polynesien og udforske nogle af de øgrupper, som ligger længere væk. Fransk Polynesien er jo et område på størrelse med Europa og et sejlerparadis, som langturssejlere gerne sætter kompasset mod, siger Mathias.

- Vi sejlede blandt andet til Austral øgruppen i lidt barskt vejr, men belønningen var helt fantastisk med svajende palmetræer, hundredvis af hvaler under turen og et undervandsliv med halvtreds meter sigtbarhed. Og polynesierne er utrolig venlige folk, fortæller Rikke.

Med udsigt til det nye år, så er Rikke og Mathias så småt begyndt at forberede sig på, at deres sabbatår er ved at løbe ud. De er tilbage ved Marquesasøerne, og Elma, deres Bavaria 39 Cruiser fra 2005, er netop sat til salg for 669.000 kr.

- Vi nået til sidste kapitel af vores fantastiske sejlereventyr, så Elma er nu klar til nye ejere. Det er den perfekte sejlbåd i skønne Fransk Polynesien. Den er lidt mindre end de fleste langtursbåde, men den har det hele. Tre dobbeltkahytter og alt det udstyr, som er nødvendigt, siger Rikke. 

- Den er i så god stand, at du kan hoppe om bord og starte din langturs-sejler drøm samme dag, tilføjer Mathias, der kæmper for at vifte en aggressiv hveps væk. I baggrunden ses en indbydende blå himmel og grønne bjerge, mens det danske par nyder livet på dækket.

Overtagelse af Rikkes og Mathias båd kan ske i midt marts 2024, som er starten af den gode sejlsæson i Fransk Polynesien. Kontakt: +689 87 27 27 84, Rikke Risager Therkelsen.

 









Kort nyt

Congressional Cup: Æv - 'kvarten' blev endestationen

Kort nyt

Dykkerklub er nu på jagt efter en båd

★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL





Udvalgte artikler *