Grønlands Landsret har fundet en 62-årig mand skyldig i en sag om spiritussejlads. Dommen er principiel, da man sidestiller spiritussejlads med spirituskørsel. Det skriver Grønlands Politi.
Og det har betydning for også fritidssejlere i små både fremover, hvor det hidtil har været formuleret som et generelt forbud mod sejlads, hvis man er påvirket i sådan en grad, at man ikke kan føre fartøjet på fuld betryggende vis.
Man kan sige, at dommen giver svar på spørgsmålet: Må man have maksimalt en promille på 0,5 alkohol i blodet, hvis man vil sejle, eller kan man sejle påvirket af alkohol, så længe man sejler forsvarligt?
Grønlands Landsret tog stilling til dette spørgsmål i en principiel sag onsdag den 20. december. Og det er første gang, at landsretten behandler en sag på baggrund af en ny bestemmelse fra 2013 om, at sejlende maksimalt må have 0,5 promille i blodet.
Sagen begyndte under Kapisillit Festival tilbage i 2020, hvor en dengang 59-årig mand blev stoppet af politiet, da han sejlede fra land i en gummibåd med en lille påhængsmotor for at komme ud til en større båd, der lå for svaj i Kapisillit-bugten. Politiet mistænkte den 59-årige mand for spiritussejlads, og han blev derfor sigtet og fik taget en blodprøve, der viste en promille på 1,77.
Tidligere har reglerne om spiritussejlads for fritidssejlere været sådan, at man skulle være i stand til at sejle sin båd forsvarligt, men at der ikke var en egentlig promillegrænse. Det blev lavet om den 1. oktober 2013, hvor en bestemmelse fastsatte samme promillegrænse som ved spirituskørsel – altså 0,5.
I december 2023 skulle Grønlands Landsret så tage stilling til sagen, hvor anklagemyndigheden fortsat gik efter at få dømt manden efter den nye bestemmelse. Landsretten valgte onsdag den 20. december at dømme efter den nye bestemmelse, og da mandens promille var over den tilladte grænse på 0,5 promille, blev han fundet skyldig og idømt en bøde på 9.000 kr.
- Selvom der er tale om en mindre gummibåd med en lille påhængsmotor, så udsætter man både sig selv og andre for fare, uanset om man sejler eller kører imens man er påvirket af spiritus. Derfor er jeg meget tilfreds med, at landsretten er enig med anklagemyndigheden i, at der må gælde de samme regler, uanset om du kører eller sejler i påvirket tilstand, udtaler anklagerfuldmægtig Freja Linddahl Andersen, der førte sagen i landsretten på vegne af Grønlands Politi.
"Da sagen er principiel, forventer anklagemyndigheden, at det vil lette politiets arbejde med at føre bevis i lignende sager fremover, da det er nemmere at bevise en alkoholpromille, end om sejladsen er forsvarlig, hvis det ikke er sket i forbindelse med en ulykke.” slutter Freja Linddahl Andersen - men det er også en afgørelse, som åbner for et hav af spørgsmål, til den i dag eksisterende formulering om spiritussejlads, som på Søfartsstyrelsens website lyder:
Der er en fast promillegrænsen på 0,50, som gælder for de fartøjer, hvortil der stilles uddannelseskrav til føreren eller den eventuelle styrmand, samt for vandscootere og lignende fartøjer.
Promillegrænsen omfatter dermed
- fritidsfartøjer med en længde på 15 meter (knap 50 fod) eller derover
- speedbåde, hvortil der kræves speedbådsbevis, dvs. de planende speedbåde
- vandscootere og lignende.
Reglerne gælder for enhver, der fører et skib eller udfører arbejde om bord i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden.
På fritidsområdet gælder reglerne typisk for skibsføreren og/eller rorgænger og navigatør. Men også andre, f.eks. en udkig, kan være omfattet, hvis de udfører arbejde i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden.
For erhvervssejlads betyder det, at hele driftsbesætningen (skibsfører, navigatører, maskinmestre og skibsassistenter) normalt er omfattet.
På passagerskibe er inspektører, pursere og tjenere, som er udpeget til at varetage opgaver af væsentlig betydning for sikkerheden, tillige omfattet.
Spiritusreglerne omfatter også personer, som ikke er på vagt, men som skal kunne træde til for at løse sikkerhedsmæssige opgaver, hvis det bliver nødvendigt.
