fbpx

World Sailing støtter Para Sailing – men i Danmark 'skal vi starte helt forfra'!

Inkluder i Newsletter: Ja

World Sailings CEO fastslår at succes for ’Para Sailing’ defineres af antallet af handicappede, der har adgang til vores sport globalt. Men hvordan går det egentlig i Danmark med sejlsport for handicappede, også kaldet Para Sejlsport ?

Hvad sker der internationalt?
World Sailings CEO, David Graham bekræftede på Yacht Racing Forum konferencen i Malta WS’ forpligtende støtte til Para Sailing globalt. Både Yacht Racing Forum samt sejlorganisationer rundt om i verden støtter op om WS’ #BacktheBid-kampagne for at få sejlads genindsat i de Paralympiske Lege i Los Angeles 2028.

Sejlsporten blev fjernet fra programmet efter 2016, ikke mindst på grund af, at man ikke kunne fremvise tilstrækkelig global aktivitet og deltagelse i Para Sejlsports aktiviteter og mesterskaber. 

David Graham fortalte om Para Sailing-atleter og de begivenheder han har besøgt i løbet af de seneste 18 måneder - perioden siden WS annoncerede genindsættelsesbuddet i sommeren 2021 og fremhævede, at det er en global bevægelse som støtter op om #Backthebid kampagnen. Det vil også være nødvendigt hvis WS skal overbevise Den Internationale Paralympiske Komite om, at sejlsport skal med i legene igen i 2028.

Der er 23 sportsgrene, som byder på at blive inkluderet i listen til LA28 Games, og ingen sportsgren har tidligere med held genvundet deres plads i de Paralympiske Lege efter at være blevet fjernet, så med den statistik i bagagen, er det noget op ad bakke.

Den Internationale Paralympiske Komité skal offentliggøre sin beslutning i begyndelsen af ​​2023. David Graham siger hertil:

"Uanset beslutningen vil vi fortsætte med at støtte Para Sailing, fordi det er en integreret del af vores sport. Vi vil ikke definere succes alene ved vores tilstedeværelse ved OL i Los Angeles, men ved antallet af handicappede mennesker, der har adgang til og nyder vores sport, og disse tal er på vej i den rigtige retning. Jeg hører fra handicappede sejlere over hele verden, at sejlads giver dem chancen for at opleve en frihed på vandet, som de nægtes på land, og vi vil ikke slække på vores indsats, før sejladsen er tilbage i de Paralympiske Lege."

Hvordan går så med Para Sejlsport i Danmark ?
World Sailing er således helt afhængig af, at flest mulige lande støtter op om og satser på Para Sailing, hvis sporten skal med i de Paralympiske Lege igen. Hvordan går det så i Danmark ?

Det er snart 20 år siden, at Danmark havde en sejler på eliteniveau, som deltog i De Paralympiske Lege og internationale mesterskaber. Men det mest bemærkelsesværdige dengang var snarere, at mellem 20-30 sejlklubber havde sejlads for fysisk handicappede som tilbud til medlemmer i deres klub. 

På DS hjemmeside kan man læse om DS Fællesudvalg for Sejlads for Handicappede med fire repræsentanter fra hhv. DS og Danmarks Handicap Idræts Forbund (DHIF), et specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund - som nu faktisk hedder ’Parasport Danmark’.

Når man herefter leder efter oplysninger om Para Sejlsport eller sejlads for handicappede på DS hjemmeside under DS vision & værdier, strategier og potentielle politikområder, finder man ikke et eneste ord eller artikel om sejlads for handicappede! Og kigger man på økonomien, så er der heller ikke afsat nogen penge til dette område. Blandt klubkonsulenternes talrige besøg i klubberne gennem de seneste tre år (liste på DS hjemmeside, red.) har der kun være to klubbesøg vedr. sejlads for handicappede. Det er også mange år siden, der har været gennemført nogen kapsejladser for handicappede sejlere.

Hvis man som handicappet sejler søger oplysninger på DS hjemmeside, kan man ikke finde konkret information om, hvilke DS-klubber som har sejlads for handicappede på programmet. På Parasport Danmarks hjemmside er oplyst fem sejlklubber med aktiviteter.

Vi skal starte helt forfra!
Bådmagasinet har talt med formanden for udvalget Poul Erik Fink, Egmont Højskolen som fortæller:

”Elitesatsningen stoppede reelt da Jens Als Andersen stoppede i 2004, og der var ingen fødekæde man dengang kunne bygge videre på. Vi skal nu overveje, hvor vi kan finde interesserede sejlere, som også har ambitioner. Der skal jo være nogen som vil give den en ’skalle’, og der er vi slet ikke lige nu.

Aktiviteten for sejlads for handicappede er faldet markant de sidste 20 år, og er kun overlevet i under 10 klubber rundt i landet, heriblandt Nivå Bådelaug, Sejlklubben Sundet, Sejlklubben Køge Bugt, Thurø Sejlklub, Sønderborg Yacht Club, Kolding Sejlklub og Egmont Højskolens Sejlklub. Der var tidligere en god aktivitet i Aarhus, men den er mig bekendt desværre ophørt da ildsjælene stoppede. Mange andre steder står en masse 2,4mR både på havnene, som ikke bliver brugt, og knap længere kan anvendes.

Udvalget er ved at blive genoplivet med assistance fra DS bredde- og uddannelseskonsulent Urd Kornø Rasmussen. Der skulle have været et møde under klubkonferencen, men det blev desværre aflyst. 

Vi skal reelt starte helt forfra med en mere struktureret satsning på sejlads for handicappede og skabe et samarbejde mellem klubberne igen. Ingen i det nye udvalg har en baggrund til at støtte en elitesatsning, så her skal i givet fald laves en ny organisation der kan tage sig af potentielle sejlere og starte en talentsatsning i samarbejde med Parasport Danmark.

Vi har pt. ikke noget budget, men DS har tidligere stillet med 50% af budgettet og Parasport Danmark med 50%. Udvalget ønsker naturligvis at have noget at arbejde med, men vi skal først have defineret en strategi og handlingsplan for både bredde og elite, og præsenteret den for DS bestyrelse.”

Den lidt triste konklusion er nok, at hverken DS eller klubberne har prioriteret sejlads for handicappede gennem mange år og afsat ressourcer til at fastholde og udvikle interessen for denne vigtige del af sejlsporten. Heldigvis har en mindre gruppe af klubber, på eget initiativ, fastholdt aktiviteter for handicappede sejlere, så der findes et grundlag man kan bygge videre på. Disse klubber vil kunne være med til at motivere og rådgive flere andre klubber.

Lige for øjeblikket er der altså ingen sejlere, træning og kapsejlads i Danmark, som kan støtte op omkring World Sailings #Backthebid kampagne, som blev iværksat i 2021 mhp. at. bringe sejlsporten tilbage på Paralympic programmet i Los Angelos 2028. Hvis det skulle lykkes WS at få sejlsport på programmet i 2028, er der nok kun små chancer for, at vi ser en dansk deltager.

Sejlsport kan dyrkes af alle uanset handicap
Man må håbe på, at DS og Parasport Danmark igen kunne ’komme op i gear’ og få motiveret mange flere sejlklubber til at genoptage og udvikle tilbud til mange flere handicappede sejlere. Parasport Danmark skriver blandt andet:  

  • ”Sejlsport er en af de idrætsgrene, hvor personer med et fysisk handicap kan begå sig på lige fod med raske sejlkammerater.”
  • ”Sejlsport kan dyrkes af alle uanset handicap.”
  • Sejlsport kan dyrkes på alle niveauer helt afhængig af den enkeltes ønsker. Niveauerne kan overordnet inddeles i breddesejlads, sportssejlads og elitesejlads.”

Så sejlsporten giver virkelig fantastiske muligheder for handicappede, som ønsker at dyrke vores sport, men det vil kræve, at mange flere sejlklubber over hele landet tilbyder disse aktiviteter.

Du kan læse meget mere om Para Sailing på World Sailing hjemmeside (https://www.sailing.org/our-sport/para/ ) blandt andet: WS Para Strategy, Om Para Sejlsport, Para bådklasser, Udstyr og tilpasninger, Para Sejlsport klassifikation m.v.

Annonce
----------o0o----------

 

Sidste frist onsdag den 14. december kl 12 - hvis pakken skal være fremme inden juleaften

julegave tilbud


Galleri









Kort nyt

Congressional Cup: Æv - 'kvarten' blev endestationen

Kort nyt

Dykkerklub er nu på jagt efter en båd

★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL





Udvalgte artikler *