fbpx

Mirabaud Yacht Racing Image: Vinderen er fundet

Inkluder i Newsletter: Ja

Den spanske fotograf Nico Martinez løb af med sejren i Mirabaud Yacht Racing Image Award 2022 for bedste sejlsportsbillede i år.

Billedet tog han under TP52 World Championships i Cascais i Portugal. Han fortæller i en pressemeddelelse fra Mirabaud Yacht Racing Image: - Det var ikke en særlig produktiv dag, ikke den typiske Cascais-dag med vind og godt lys. Så så jeg kompositionen af de fem TP52'ere, der sejlede medvind i en let brise og i et meget specielt lys, og bad min 'chauffør' stoppe. Vi ledte efter den ideelle ramme til optagelsen. Senere, da jeg indlæste billederne på min computer, var jeg ikke overbevist, så jeg satte det i sort/hvid, og magien skete. Så snart jeg så det, udbrød jeg, at det var billedet.

Nico Martinez har været professionel sejlsportsfotograf siden 1990. Han har været officiel fotograf for de spanske deltagere i Americas' Cup i 1995, 2000 og 2007 og er den officielle fotograf af TP52 og RC44 sejladserne.

De seks medlemmer af den internationale jury stemte enstemmigt for Martinez' billede og gav det karakterer mellem 8 og 10 for de tre overvejede kriterier: Den følelse, billedet fremkaldte, dets tekniske udfordring og dets originalitet.

Det lykkedes den aarhusianske fotograf Peter Brøgger at komme med i finalen med sit foto af en 'stejlende' Nacra 17, der blev valgt af juryen samt af sejlere verden over til at komme med blandt de 20 bedste billeder i konkurrencen.

Den tyske fotograf Eike Schurr blev nummer to med et fantastisk billede taget om bord på VO65 The Austrian Ocean Race Project under en træningstur i at krydse Atlanterhavet mellem St. Maarten og Azorerne. - At bruge vandet som et rammeelement, var en idé, der opstod under optagelsen, og giver en ekstra dybde i billedet, forklarede han juryen.

Finlands Patrick Blom blev nummer tre med sit foto fra Viaporintuoppi regattaen for traditionelle sejlbåde.

Public Award, som er baseret på antallet af offentlige stemmer afgivet på internettet, blev vundet af Brigi Török med hendes billede af Libera Raffica, der konkurrerer i Bol d'Or Mirabaud foran Tom Coehoorn (Nederland) og Felix Diemer (Tyskland).

Delegeretprisen, baseret på stemmer fra delegerede ved Yacht Racing Forum på Malta og World Sailings årlige konference i Abu Dhabi, blev vundet af Nico Martinez foran Eike Schurr og Martina Orsini.

150 fotografer fra 29 nationaliteter deltog i den 14. udgave af Mirabaud Yacht Racing Image Award 2022.

Du finder vinderbilledet i galleriet herunder - og resten af vinderbillederne via linket her.


Galleri




Seneste nyheder

Sjovt koncept bag Venø Rundt

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL






★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"





Udvalgte artikler *