BOOT & FUN BERLIN 2022 vil igen i år præsentere nye bådmodeller fra hele verden. Showet løber fra den 24. til den 27. november i udstillingshallerne under Berlins radiotårn. Fokus er bæredygtighed, elektriske både og livet på vandet med særligt fokus på indre vandveje, Østersøen og kystområderne i Middelhavet.
Der bliver verdenspremiere på familie-cruiseren Delphia 10 Lounge Top motorbåd. Søstermodellen er nomineret til Best of Boats Award 2022 (BOB). Desuden en verdenspremiere fra Schweiz –Chill, som skabes af designboats.ch, der blander moderne design og elektrisk fremdrift med linjer fra 1900-tallets klassiske racerbiler.
Gæster til showet vil også kunne opleve den højtydende elektriske tender X Shore 1 fra Sverige, den halvplanende neon 910 fra det polske Masuria Yachts og aluminiumstenderen VanVossen 595 , der drives af et usynligt elektrisk pod-drev.
BOB-finalisten Rand Source 22 fra Danmark vil blive fremvist for første gang i Berlin blandt de mange internationale mærker som Aqualine, Zodiac, Hanse Yachts, Marex Boats, Astodoa og Bavaria. For ikke at glemme talrigt innovativt vandlegetøj som f.eks. elektriske foil-surfboards, der boomer i øjeblikket, lige som der vil være moderne husbåde at gå om bord i.
Der er 700 udstillere og 600 sejl-, hus- og motorbåde i 12 store haller.
Tid: 24.-27. november.
Sted: Berlin Expo Center City
Messedamm 22, 14055 Berlin
Online billetter: boot-berlin.de/de/berlin/tickets/
Video fra sidste år: