fbpx

EYOTY: Danmark blandt de bedste i verden

Ser man på statistikken for vindere af European Yacht of the Year gennem tiden, så indtager Danmark en imponerende tredieplads som dog deles med Italien.

To danske værfter trækker læsset. Danmark kommer altså ind på en tredjeplads blandt de mest vindende i European Yacht of the Year konkurrencen i perioden fra 2004 til 2022.

I alt har danske bådebyggere vundet otte gange det samme antal som Italien. Det har enten været Quorning boats med Dragonfly trimaranerne eller X-Yachts, som har hevet titlerne hjem til Danmark. Mens der er relativ tæt kamp mellem landene om placeringerne fra nummer to til fem, så er der meget langt op til nummer 1, Frankrig, som har vundet ikke færre end 34 gange.

Senest i år tog franskmændene to titler med Performance Cruiseren JPK 39 FC og Blue Water Cruiseren Outermer 55.

Nummer to på listen er Tyskland, der med sejren i år til Hanse 460, er noteret for 10 sejre. Danmark og Italien er som skrevet på tredjepladsen. Nummer fire er Slovenien med 7 trofæer mens Holland har 6 på femtepladsen.

Du kan se hele opgørelsen og de i alt 14 vinderlande her. (ekstern pdf, red.)

Hvilke værfter vinder
Så vidt landene. Ser man på værfterne og deres brands står Beneteau øverst med otte vindere, Jeanneau har fem, Dehler, Quorning Boats, Hanse Yachts, Outremer, Saffier Yachts og X-Yachts har alle vundet fire gange. Herefter følger værfter som Dufour, Elan, Amel, Arcona Boreal. Overraskende for de fleste ligger de meget populære både fra Hallberg Rassy et stykke nede på liste med to sejre for deres 372 i 2010, og for årets sejr med 50eren.

X-Yachts var med fremme
X-Yachts vandt titlen sidste år i Performance Cruiser kategorien med X 40. Værftet var også nomineret i år med den imponerende X 56, (som du kunne læse om i BÅD 571, red.) - men blev desværre slået af Hallberg Rassy, som i år kom til konkurrencen med den tæt på perfekte Luxury Cruiser Hallberg Rassy 50.

Vi her fra Bådmagasinet ønsker X-Yachts tillykke med nomineringen, da det i sig selv er en præstation at være blandt de få udvalgte som testes. Vi er sikre på, at X-Yachts kommer igen og tager flere titler til Danmark sammen med Quorning Boats/Dragonfly. Og så håber vi, at der vil være flere af de eksisterende, eller helt nye danske værfter, der kan og vil, repræsentere Danmark i fremtiden.

Gratis e-udgave
Du får lige Bådmagasinet 571 - hvor du kan læse om X56- i en gratis e-version her, god læselyst:

båd571

K
unne du tænke dig at få Bådmagasinet i abonnement, klik her











Udvalgte artikler *

Hvorfor lære at sejle?

Mikroeventyr er hot – skal du med?

Ny båd til sommer?