Yanmar udfører højtrykstankning med brint  

Det lyder måske ikke som en større landvinding, men Yanmar Power Technology (YPT) har foretaget verdens første 70 MPa højtryksbrintbrændstofpåfyldning på en båd udstyret med et brintbrændselscellesystem. 

- Et højere tryk betyder, at der kan fyldes mere brint i tanken, hvilket i det her tilfælde betyder en mere end tre gange længere cruisingtid sammenlignet med den tidligere tankningsproces, siger Paul Bartels fra YPT’s PR-gruppe.

Yanmars testbåd sejlede på en rute rundt om øen Osaka-Kansai World Exposition 2025 og passerede berømte turiststeder på byens kyst. YPT har udviklet et 300kW-klasse maritimt brændselscellesystem, der indeholder brændselscellemoduler leveret af Toyota Motor Corporation. Højtryksbrændstofpåfyldning på 70 MPa blev udført ved hjælp af en specielt licenseret højtryksfacilitet og en nyudviklet prototype af en brintpåfyldningsslange. 

- Testbåden er faktisk en 38 fod fritidsbåd, da systemet netop er designet til små og mellemstore skibe som f.eks. kystvagter og arbejdsfartøjer i havne, men vi overvejer også at anvende det på større fartøjer i fremtiden med en øget anvendelse af brint til skibe og både, siger Paul Bartels, der dog ikke tør give en dato for, hvornår man vil se brintdrevne fartøjer blandt lystsejlere. 

I første omgang sigter Yanmar mod at opnå en typegodkendelse, så systemet kan installeres i forskellige både hos deres globale kunder, frem mod en planlagt lancering på markedet i 2023.

 



Seneste nyheder




America's Cup

Alighi's back - Bertarelli smider checken...

World Sailing

Kim Andersen: Anke mod frifindelse afvist

Kapsejlads

TJV: Class 40 podiet fuldendt

Kapsejlads

Ufrivillig bomning koster ARC-deltager livet  

★ Artikel

★ Dansk fyrskib skabte varme i kold krig

Tursejlads

Det regner med penge over Göta Kanalen

Motor

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Kapsejlads

ILCA VM: Kan Rindom køre den hjem på rutinen? 





Udvalgte artikler *


Produktnyt