Marina City Dag – stort arrangement i Kolding  

Der er lagt op til en festlig eftermiddag på lystbådehavnen fredag den 15. oktober 2021, kl. 14.00-16.00 på Marina Syd i Kolding. Dagen skal skabe opmærksomhed om det planlagte Marina City-projekt, hvor der kan ses frem til i alt 1000 bådpladser i marinaen samt byudvikling ud til fjorden. Dagen markerer samtidig starten på nogle af de forberedende arbejder: 

Ombygning af krydset ved Kløvervej/Skamlingvejen

Etablering af plads til bådoplag mellem Skamlingvejen og hundeskoven

Naturforbedring mellem Skellet og Hegnet i Tved-bydelen

Bag invitationen til Marina City Dag står Kolding Lystbådehavn, Kolding Havn og Kolding Kommune.

DAGENS PROGRAM

Kl. 14.00-16.00:
Aktiviteterne åbner omkring pladsen og i teltet på Marina Syd. 

  • Redningsskibet fra Dansk Søredningsselskabs redningsstation på Aarø vises frem ved kajen. Bliv klogere på søredning og assistance på vandet.
     
  • Går du eller børnene med en drøm om at sejle? Prøv en sejltur i en smart sejlbåd, en tryg skolebåd eller en hurtig gummibåd (RIB). Kolding Sejlklub og klubbens sejlerskole tilbyder en tur på vandet fra kl. 14.00 og helt frem til kl. 18.00. Der bliver også mulighed for at se og høre nærmere om jollesejlads og handicapsejlads.
     
  • Åbent hus hos Kolding Bådelaug, Kolding Motorbådsklub, Kolding Jagt- og Strandjagtforening, Kolding Fritidssejlere og Kolding Marineforening.
     
  • Sådan hjælper vi naturen og biodiversiteten i fjorden med nye stenrev, ålegræs og særlige ”fiskebørnehaver” under molen. Her er noget for både børn og voksne. Medarbejdere fra Natur & Vand hos kommunen er på plads.
     
  • Udstilling om Marina City med særligt fokus på bæredygtighed (moler i helt anderledes materialer, særlige krav til byggerierne, m.m.) Få information og svar på dine spørgsmål fra projektchefen for Marina City. Og hør om samarbejdet med ingeniøruddannelserne på VIA University College.

Kl. 14.00 ved Skamlingvejen/Kløvervej:
Første spadestik til ombygningen af krydset. Det nye signalregulerede kryds med flere svingbaner vil forbedre trafikkens fremkommelighed i bydelen. Krydset bliver også indkørsel til den nye bådoplagsplads, som er hårdt tiltrængt.

Kl. 14.15:
Taler i teltet på havnepladsen.

Kl. 14.30:
Der serveres en øl/vand, pølse og is til de fremmødte.

Kl. 15.00:
Flyvevåbnets store redningshelikopter fra Skrydstrup flyver ind over området og laver redningsopvisning i fjorden lige ud for Marina Syd. Der er drøn på, når vandet piskes op, og nødstedte løftes op fra det kolde vand!

Kl. 15.20:
Danmarks OL-guldvinder Martin Kirketerp går på scenen og fortæller om sin karriere fra optimistjollen til international elitesejler, om glæden ved sejlsport og om nogle af sine største oplevelser, bl.a. fra ”Over Atlanten” og den vilde SailGP-konkurrence i år. Under hele arrangementet er der musik i teltet v/ Kolding Sejlklubs husorkester, lige som der er åbent i kiosken, i Agtergrillen og i Restaurant Marinaen.

martin kirketerp foto denmark sailgp team
Martin Kirketerp, OL guldvinder fra Beijing 2008 - nu aktiv i SailGP. Foto: SailGP

Om Marina City
Marina City skal blive en ny bæredygtig bydel i Kolding by med et attraktivt bolig- og havnemiljø samt Danmarks mest attraktive marina og den største uden for hovedstadsområdet med ca. 1.000 bådpladser.







Kapsejlads

Round Denmark Race har sat dato på eventet

Kort nyt

Er DIF og DRs legende-kåring useriøs?

Kort nyt

På Værftsmuseet kan du bygge skibe i efterårsferien

SailGP

SailGP: Highlights fra den vildeste weekend 'ever'

★ Artikel

★ Kinesisk statsstøtte til World Sailing ?

Kort nyt

Finn 'Beton' modtager den største hæder i dansk sejlsport

★ Interview & Portræt

★ Hvor der er vilje er der (faktisk!) vej





Udvalgte artikler *