Vaskeægte Blå Oplevelser...

Klap en skrubbe, se de flotte aborrer eller tag med på en fjordsafari, siger Blå Oplevelsers projektleder, Søren Larsen, der også vil fortælle om de mange naturoplevelser Stegområdet byder på.

Den 3. og 4. september afholdes der sildemarked i Stege, og her vil der blive budt på vaskeægte Blå Oplevelser på havnen. Projektleder og havbiolog Søren Larsen fra projekt Blå Oplevelser er klar med fortællinger om naturen og dyrelivet i Stege Bugt. Men ikke nok med det. Søren Larsen har også et rørebassin og et kæmpe akvarium med, så det er muligt at komme helt tæt på og faktisk røre ved nogle af de spændende fisk, der lever tæt på havnen.

- Livet under vandet her ved Stege Havn er ekstra spændende. Fersk vand fra Stege Nor mødes med det mere salte vand fra Stege Bugt, og det betyder, at man bl.a. kan opleve aborrer og gedder i havnen side om side med typiske saltvandsfisk som skrubber og torsk, siger Søren Larsen.

Fjordsafari
Hvis vejr og vind tillader det - og det ser det jo bestemt ud til at det gør - så vil Danske Tursejleres bøjeskib tage interesserede med ud på fjorden, så man med egne øjne og ører at opleve det spændende dyreliv og den interessante natur, egnen er så rig på. Men man skal nok være vaks ved havelågen, for der er begrænset plads.

En på opleveren
Det traditionsrige Sildemarkedet i Stege trækker hvert år masser af folk til byen, hvor der er boder, musik og selvfølgelig også sild på menuen. Men i år vil der altså også være mulighed for at gå på opdagelse i egnens unikke natur. Søren Larsen viser flotte film fra verdenen under overfladen i Stege Havn.

Der er masser af føde, der svømmer ud af det mere ferske Nor i form at f.eks. rejer. Men også kutlinger, som smutter rundt nede på bunden. Hundestejler vandrer frem og tilbage mellem fjorden og Noret på det helt lave vand. De er eftertragtet af gedder og aborrer. Så der er en overflod af føde til de store fisk i den smalle åbning. Og dem kan man se, hvis man tager en snorkel- eller dykkertur i Stege Havn, forklarer Søren Larsen.

Flere oplevelser i den blå natur
Med sig på Sildemarkedet har Søren Larsen også Danske Tursejlere, som selvfølgelig vil fortælle om nogle af de herligheder, man kan opleve som sejler. Det er Danske Tursejlere, der står bag projekt Blå Oplevelser. Målet med projektet er at få flere til at tage del i aktiviteter i naturen langs vores kyster og fjorde. I løbet af de næste par år vil projektet i ord og billeder give alle, der færdes i det fri, en lærerig information om naturen og kulturen i de kystnære områder.

Projekt Blå Oplevelser er støttet med 1,5 mio. kr. af Nordea-fonden samt af Friluftsrådet og Danske Tursejlere, der hver støtter med 0,5 mio. kr.



Seneste nyheder




Kapsejlads

TJV: Class 40 podiet fuldendt

Kapsejlads

Ufrivillig bomning koster ARC-deltager livet  

★ Artikel

★ Dansk fyrskib skabte varme i kold krig

Tursejlads

Det regner med penge over Göta Kanalen

Motor

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Kapsejlads

ILCA VM: Kan Rindom køre den hjem på rutinen? 





Udvalgte artikler *


Produktnyt