fbpx

Unik mulighed til Vegvisir Race

Inkluder i Newsletter: Ja

Vegvisir Race har tilmeldte fra hele 11 nationaliteter. Blandt dem også franskmænd og blandt franskmændene er stifteren af værftet og brandet LiteBoat Mathieu Bonnier. Han er en erfaren herre inden for adventure racing og har blandt andet roret over Atlanten solo og vundet Race to Alaska.

Nu stiller han til start i Vegvisir Race – for anden gang. Første gang var i 2019, hvor han efter sejladsen udtalte at det var et ”crazy race” fordi han blev overrasket over, at Smålandsfarvandet omkring Omø kan være så barskt at besejle, med den kraftige strøm og de krappe søer.

Liteboat tegnet af hot shot
Nu, som dengang, stiller han op i 2Star-løbet, der starter fredag i en af sine egne både den såkaldte LiteBoat XP20 som er en båd fyldt med finesser og innovation. Den kan blandt andet roes på ægte singlesculler maner med et rullesæde og kulfiber åre, den har en ustaget mast og ingen bom og så sejler den som drøm. Det er i øvrigt tegnet at Samuel Mannuard som er den hotteste designer inden for de franske Class 40 og IMOCA 60 både netop nu.

Nyborg-borgere vinder en tur
For borgere i Nyborg Kommune er der mulighed for at komme ud at se starterne fra en Liteboat torsdag eftermiddag, når de store felter på 225 sømil og 158 sømil banerne starter. Der kører således en konkurrence for byens borgere, hvor vinderne inviteres med om bord på de unikke franske både. Mathieu Bonnier har to både med en XP20 – som for øvrigt vandt titlen som European Yacht of the Year i Special Yacht kategorien i 2019 – og dens lillesøster til en Liteboat XP16.

Demo-sejlads 5. september
Mathieu Bonnier vil sejle Vegvisirs 80 sømil bane, der starter fredag aften. Han og co-skipper Mathieu Laperche forventes i mål i løbet af lørdagen. Dette er imidlertid ikke noget, der kan lægge en dæmper på den energiske franskmand. For søndag er han klar til at tale med interesserede og give prøvesejladser i både XP16 og XP20.

Hvis du er interesseret vide mere om bådene, at møde Mathieu Bonnier og/eller at få en demotur i Nyborg søndag den 5. september, så kontakt den danske forhandler Fritz Ganzhorn fra firmaet Co-Row Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Galleri




Seneste nyheder

Sjovt koncept bag Venø Rundt

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL






★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"





Udvalgte artikler *