Waterz Magazine - større end nogensinde før

Nordens største vandsportsfestival Waterz, der finder sted i Hvide Sande hvert år i september, har de seneste seks år udgivet deres eget magasin om festivalen. Det er blevet så stor en succes, at årets magasin er vokset til svimlende 92 sider.

- Det startede som en eventavis med lokale annoncer og har vokset sig stor til et mere livsstilsagtigt magasin i lækker trykkvalitet og med historier, der ikke nødvendigvis er direkte relateret til Waterz som event, men som i høj grad indeholde en masse ”menneskehistorier”, fortæller Projektleder Katrine Kock Frandsen.

Magasinet er en vigtig indtægtskilde for WATERZ.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at magasinet er en vigtig del af finansieringen bag Waterz. Vi har en enorm opbakning blandt de lokale annoncører, og det er vi dybt taknemmelige for, påpeger Katrine Kock Frandsen.

Spændende læsestof
Det kommende magasin indeholder en lang række spændende historier med vandsportsfolk, der er flyttet til Hvide Sande, allerede bor i Hvide Sande eller er på vej til at bosætte sig i byen. Herudover tager magasinet fat i en vigtig diskussion omkring fremtidens turistme i Vestjylland set i forhold til bæredygtighed.

- Magasinet er ikke blot spændende læsestof for turisterne, men i høj grad også for alle borgerne i kommunen. Det giver et godt indblik i, hvad der er vandsporten blandt andet gør for turismen og bosætningen i kommunen, påpeger Katrine Kock Frandsen.

Hun glæder sig til at få sendt årets magasin på gaden.

- Vi skal have distribueret 10.000 eksemplarer ud til Vestkysten og går efter at få magasinet ud alle relevante steder i kommunen i påsken eller lige efter påske, fortæller Katrine Kock Frandsen.

Waterz finder sted den 3.-4.-5. september 2021 i og omkring Hvide Sande.

Her på Bådmagasinet.dk kender vi godt følelsen af at få et nyt magasin på gaden, og kan kun bekræfte Katrine Kock Frandsen i, - et magasin kan noget særligt...

Klik på billedet og se Waterz' nye magasin:

waterz full










Udvalgte artikler *