Seneste generation batteriladere: Hvad kan de?

Related Articles: BÅD 563: Hvilken App til navigation skal du vælge?

I den nye udgave af magasinet BÅD, som lige er udkommet, kan du blive klogere på seneste generation batteriladere og deres kontrolsystemer. De kan andet og mere end blot at pumpe en portion ampere ind i batteriet – hvilket er en god ting, når mange både i dag er udrustet med batteribanke og elsystemer som er langt større og langt mere komplicerede end tidligere.

Mastervolt og ProMariner
Her kan du se et par eksempler: Mastervolt og ProMariner, to producenter med samme ejer, har lige lanceret hver sin nye lader. Førstnævnte er designet til større, mere omfattende systemer i 24V, sidstnævnte er en enklere og billigere lader til mindre, mere almindelige 12V-systemer. Ingen af producenterne har opgivet en pris, men de ligger nok pænt ude i hver sin ende af spekteret (Mastervolt dyr, ProMariner billig).

Digital historik
Selv den billigere Prosport HD har dog avancerede funktioner, som for eksempel Distributed On Demand Charging Technology, som i korte træk betyder at apparatet automatisk sender strømmen derhen hvor der er mest brug for den. Laderen piller også ladestrømmen fra automatisk, når batteriet er fuldt, for ikke at stresse batteriet og risikere overladning. Der er ladeprofiler for blypladebatterier, GEL og AGM. Et display viser status, og historikken kan også hentes digitalt, hvilket gør fejlsøgning nemmere.

Genopliver døde batterier
Mastervolt Chargemaster Plus 24/110-2 er en eksklusiv model, og ligesom ProMariner en videreudvikling af ældre, eksisterende modeller. Chargemaster Plus 24/110-2 er mere kompakt bygget end sine forgængere, så den fylder mindre – og er i tillæg lettere. Samtidigt yder den 10% mere. Udover tilsvarende funktioner som Prosport HD, er den forsynet med et program der kan vække helt afladede batterier til live igen (med visse begrænsninger, selvfølgelig). Udover 24 V har den en kanal til 12V, som typisk vil bruges til startbatteriet. Laderen er også en kommunikationskanal i sig selv, med tilslutningsmuligheder til NMEA2000 og C-zone, som er Mastervolts egen kommunikationsbus. I tillæg til de gængse batterityper kan den selvfølgelig også håndtere lithiumbatterier. Og så er det rart at den kan modtage landstrøm i alle former, og alligevel sende en sund, ligerettet strøm ud til bådens forskellige strømforbrugere.

Begge ladere er bygget til enkel og hurtig installation. Og igen: Der er mere visdom at hente om hvordan du vælger den rigtige batterilader i det seneste blad.







★ Test af sejlbåde

★ J/80 Versus Melges 24

Kort Nyt

Kom med om bord på en Swan 98 - se video

★ Interview & Portræt

★ Interview, Ib Kunøe: Om bord hos Mr. X-Yachts

Motor

Princess Yacht X95 på vandet

Bådudstillinger

Copenhagen Boat Show 2020 aflyses - vender stærkt tilbage næste...

Sejlsportsliga

Sejlsportsligaen starter sæson nu!

★ Test af sejlbåde

★ Utzon Spidsgatter: Nuttede ”Snuller” - en præmiesluger





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Princess Yacht X95 på vandet

Fairline Yachts solgt til RiverRock

Stor interesse for kabinebåde

Ny motorbåd er en genfødsel af klassiker