fbpx

….og så kom italienerne i vandet

Related Articles: «Der har aldrig før eksisteret en båd som AC-75», AC-75: Flyvende start til American Magic (video)
Inkluder i Newsletter: Ja

America’s Cup: Det var ikke en hvilken som helst flaske champagne, som blev smadret over stævnen på den sorte AC-75, som Luna Rossa Pirelli Team søsatte i går. Italienere er italienere – den grandiose pressemeddelelse erklærer, at det drejede sig om en flaske Ferrari Maximum Blanc de Blancs, og at Hans Excellence, Monsignor Arrigo Miglio, Ærkebiskop af Cagliari, forinden havde velsignet det flyvende sejlfartøj. Nå ja, og statsministeren kom også lige forbi.

Tre, snart fire
Det er den tredje AC-75 på vandet i løbet af kort tid, og den fjerde – britiske INEOS, med Sir Ben Ainslie ved roret – kommer efter sigende i vandet meget snart. Hvis man ikke hellere skulle sige i luften. For det her er nemlig fuldt foilende kølbåde, som under en kapsejlads helst ikke skal blive våd i bunden.

37 designere
Luna Rossa har haft 90 mand i arbejde for at bygge båden, og i ægte italiensk ånd var 37 af dem designere. 78.000 arbejdstimer har været lagt i det, og det hele har taget knapt to år. 7.000 kvadratmeter kulfibermåtter og 400 kvadratmeter aluminium honeycomb til kernen gik der til.

World Series om syv måneder
Alle de AC-75’ere vi har set så langt har meget forskellige skrog. Foilarme og foils er one design, og ens på alle bådene. Dåben fandt sted i Caglieri, Sicilien, hvor Luna Rossa har base. Det er også her, at historiens første kamp mellem de fantastiske AC-75’ere vil foregå. America’s Cup World Series starter her 23. april næste år. DET bliver et vildt øjeblik!

 Her kan du se det store øjeblik med egne øjne:

 




Seneste nyheder

Sjovt koncept bag Venø Rundt

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL






★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"





Udvalgte artikler *