fbpx

Skive Sejlklub i eksklusivt selskab

Inkluder i Newsletter: Ja

Dansk Sejlunions netværk af sportsklubber tæller nu 13 klubber. Skive Sejlklub er nyeste medlem – og første klub fra Limfjords-regionen.
Netværket af sportsklubber i Dansk Sejlunion vokser hastigt. Alene dette forår er Roskilde Sejlklub, Thurø Sejlklub, Skolerne i Oure og Snekkersten Skotterup Sejlklub trådt ind i kredsen.

Nu er også Skive Sejlklub med – som 13. klub i netværket og første klub fra det nordvestjyske.

Aftalen blev underskrevet forleden af Ole M. Madsen, Skive Sejlklubs ungdomsformand, og af Jan Christiansen, talentudvikler i Dansk Sejlunion. Klubben har de seneste måneder været i proces med aftalens tredje part, Skive Kommune. Aftalen er dermed understøttet af en tresidet indsats fra kommune, sejlklub og forbund.

Blandt de vigtigste indsatser er i første omgang at etablere et 29er-miljø. Dertil kommer implementering af fysisk træning i klubbens arbejde, ligesom der skal udvikles årsplaner med fokus på balance mellem sejltræning, fysisk træning, teori og sociale fællesskaber. Et af Skive Sejlklubs stærke kort er træner Phillip Rohde, der bl.a. har en baggrund som 29er-sejler fra én af de stærke danske årgange. 'Phillip er en meget engageret træner, som formår at kommunikere og give udviklingsopgaver direkte til den enkelte udøver. Han er både stærk funderet fagligt, og han er meget vellidt for sin personlige tilgang til sejlerne,' lyder skudsmålet fra Jan Christiansen om Phillip Rohde.

Med ved den officielle udnævnelse til sportsklub var også elitekoordinator Mike Daniel Isaksen fra Skive Kommune samt Mogens Sørensen, direktør i Spar Nord Skive.

De 13 sportsklubber
Dansk Sejlunions sportsklub-koncept er støttet af Spar Nord Fonden. Listen over sportsklubber tæller nu i alt 13 klubber: Yachtklubben Furesøen, Horsens Sejlklub, Hellerup Sejlklub, KDY, Middelfart Sejlklub, Sejlklubben Køge Bugt, Kolding Sejlklub, Sønderborg Yacht-Club, Roskilde Sejlklub, Thurø Sejlklub, Skolerne i Oure, Snekkersten Skotterup Sejlklub - og nu også Skive Sejlklub

Fire centrale kriterier for at opnå status som sportsklub:
1) politisk forankring af klubbens rammer for sportslig udvikling,
2) navngiven ungdomsleder med ansvar for konceptet,
3) klubben er Ungdomsvenlig Sejlklub,
4) adgang til træning og aktiviteter hele året.

Derudover anbefaler Dansk Sejlunion en række forhold, bl.a. udviklingsplaner, uddannede trænere, sejladstræning flere gange ugentligt i sæsonen, fysisk træning og sociale aktiviteter.




Seneste nyheder

Sjovt koncept bag Venø Rundt

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL






★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"





Udvalgte artikler *