SuperYachten 'My Song' bjærget – se eksklusive foto

Forrige søndag forliste den 130 fod store Superyacht My Song, da båden blev tabt fra dækket af et fragtskib, på vej fra Caribien til Middelhavet. My Song var nok en af de smukkeste SuperYachts, bygget tilbage i 2016 hos Baltic Yacht i Finland, og ejet af den italienske forretningsmand Pierluigi Loro Piana.

Vugge brast
De første undersøgelser, foretaget af transportfirmaet Peters & May, tyder på, at bådens ’vugge’ som den var placeret i på dækket af fragtskibet MV Brattinsborg, brød sammen under en storm, og tabet af denne gude-smukke båd, var uundgåelig.

Tirsdag blev My Song bjærget, og står nu bag afspærringer på Mallorca, men en af Bådmagasinets trofaste læsere nåede lige at komme helt tæt på den forliste My Song, og har sendt disse fotos til redaktionen.

Artiklen fortsætter under billedet...

mysongny

Klik på billedet for at se flere fotos, fra SuperYachts.com, hvor My Song er i top stand Foto: Baltic Yachts

Kan I huske Vestas?
Det er et trist syn, og om My Song nogensinde bliver til SuperYacht igen er svært at spå om. Ingen tvivl, alt kan naturligvis laves, (hvem husker ikke Vestas, red.?) - men båden har for det første været fyldt med vand, så al aptering, elektronik - ja ALT under dæk skal skiftes, og så har båden store- og mange skader på fribord, ligesom den totale rig gik tabt. (My Song blev fragtet med fuld rig, red.).

Som nævnt, alt kan laves siden pengene er opfundet, men der vil gå nogle år og mange mange millioner euros, og så er spørgsmålet. Vil nogen milliardær betræde en renoveret SuperYacht?

Se fotogalleri af en totalt smadret My Song under artiklen her.



Seneste nyheder

Cold Hawaii udvikler nyt event

Kapsejlads om en øde ø

Populært job besat i Korsør Lystbådehavn






Sailing World News