Gode tips og råd, når båden skal på land

Vi nærmer os tiden, hvor båden skal på land, med mindre du har valgt at lade båden overvintrer i vandet?

Udover at højtryksspule/skrubbe bunden, er der mange ting der skal tjekkes og gennemgås før båden er rigtig vinterklar.

Vi har i tæt samarbejde med Hellers set nærmere på de opgaver som din båd ville elske blev udført, og vi gennemgår punkt for punkt de vigtigste ting du skal huske.

Tjekliste når båden skal på land

Gøres mens båden er i vandet:

  • Husk, at bestille tid til optagning
  • Husk, at nogle forsikringsselskaberne kræver båden på land før en vis dato.
  • Vask båden indvendig og udvendig for at fjerne salt.
  • Kontroller alle beslag og tjek for utætheder i dækket.
  • Tag sejlene af, rengør dem for salt og tør dem grundigt.
  • Kontroller skøder, fald og tovværk for slitage og skyl dem grundigt i ferskvand (uden sæbe).
  • Tøm vandtanke og spildevandstanke.
  • Tjek søventilerne om de kan dreje, og om de er tætte.
  • Fyld dieseltanken helt op for at undgå kondens og tilsæt konservator/additiv for at undgå dieselpest. Eller alternativt tøm tanken helt.
  • Afbryd de elektriske forbindelser – og tag batterierne med hjem og opbevar dem køligt, tørt og frostfrit.
  • Tag alle elektroniske instrumenter ud hvis det er muligt, for at undgå tyveri.

Når båden er på land

  • Kontroller kølen og glasfiberlamineringen for skader.
  • Spul bunden, mens den er våd. Så er den nemmere at slibe.
  • Poler fribord mm. og giv den voks.
  • Skal båden overdækkes, så tjek presenningen for huller, så der ikke kan komme vand ind.
  • Tøm båden for alt, som kan suge fugt.
  • Tjek rorlejer for slør. Har du rat, så tjek for slør i styrewiren, så den ikke kan hoppe af kvadranten.
  • Tjek også de bolte, der holder rorsystemet sammen.
  • Kontroller om der er skader i gelcoat eller i malingslag på fribord eller i vandlinjebælte.
  • Undersøg revner og brud i masten.
  • Tjek wirenes kordeler, taklinger og splejsninger.
  • Rulleforstagets furler skylles i bund og top med ferskvand (brug ikke fedt eller olie).
  • Skift motorolie og filtre, og kontroller kølevandstand.
  • Skift gearolie på påhængsmotorer. Smør bevægelige dele og tjek for tærezink og kølevandsimpeller.
  • Tjek indenbordsmotorens propeller og propelakse for tæring og slør.
  • Udskift zink-anoder på propel og propelakse.

Hvis båden skal blive i vandet

  • Kontakt dit forsikringsselskab for at sikre dig, at der er dækning året rundt.
  • Sæt ekstra kraftige og lange fortøjninger på.
  • Luk for søventilerne og frostsikr dem.
  • køb en affugter til at holde båden fri for fugt

På Hellers hjemmeside kan du finde mange flere emner, der går i dybden med forskellige ting som f.eks. motor, frostsikring og fugt.

Artiklen som første gang er udgivet i oktober 2018, bringes her i en redigeret og opdateret udgave. 



Seneste nyheder

Citat...'Vi har fart på hele vinteren'

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder

Finn: Mandeparkering i Egå





Kort Nyt

Citat...'Vi har fart på hele vinteren'

Motor

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder

Kapsejlads

Finn: Mandeparkering i Egå

★ Gør det selv

★ Autopiloten: Den elektroniske rorsmand er vokset med opgaven

Branchenyt

Vækst skaber drømmejobs i bådbranchen

America's Cup

Americas Cup: Surt show for tilskuerne - og New Zealand

Kort Nyt

Eksplosiv stigning i smitte blandt sejlerne fra Uge-42...

★ Interview & Portræt

★ Med mor ved roret





Udvalgte artikler *


Produktnyt