fbpx

Sjov og lærerig katamaranlejr i Kaløvig

Inkluder i Newsletter: Ja

Den forgangne weekend har stået på katamaranlejr i Kaløvig. Det blev en sjov, lærerig, udfordrende og blæsende weekend for de 30 deltagere. Der blev sejlet i mange forskellige katamaraner - blandt andet Nacra 17, A-cat og SL 16. Deltagerne blev kompetent guidet og trænet af Finn Beton, Emil Landry og Rasmus Antoft.

Nacra 17 sejler og deltager Anne-Line Lyngsø Thomsen udtaler til Bådmagasinet: "Vi mødtes fredags aften, hvor den stod på kaffe og boller kombineret med et splejsekursus. Det var super hyggeligt og en god start på weekenden. Lørdag havde vi to træningspas med fin vind - omkring 7-8 m/s. Alle deltagere var ude at sejle på en bane, hvilket betød, at der var fokus på gode starter, og vi havde en lang række tætte situationer. Vi var først inde igen ved 16.30-tiden, hvor den efterfølgende stod på aftensmad og hygge".

IMG 5634

Anne-Line Lyngsø Thomsen og Jacob Dannefer

Vildere søndag

Søndag fik deltagerne sejlet et træningspas. Middelvinden var dog øget til cirka 10 m/s, og det betød flere svømmeture til en lang række af deltagerne. Nacra 17 sejler, Anette Viborg, var så uheldig at slå sig i hovedet, og hun måtte efterfølgende til et tjek på hospitalet. Heldigvis kunne hun udskrives samme dag.

IMG 5638

De brede smil var fremme på katamaranlejren

Anne-Line Lyngsø Thomsen fortæller: "Alt i alt har vi haft en rigtig god lejr. Vi øvede os meget i vendinger ved topmærket. Plus at vi fik meget ud af starterne, hvor det var lækkert, at der var mange både på startlinjen. Det betyder, at man skal være vågen - konstant vurderer ens egen og de andres fart. Det giver noget helt andet, end hvis vi blot træner to både sammen".

Vil gerne træne under varmere himmelstrøg vinteren over

Anne-Line Lyngsø Thomsen og makkeren Jacob Dannefer er ikke helt afklaret med, hvad der skal ske vinteren over. "Vi er ikke helt afklaret med, hvad der skal ske - det afhænger af økonomiske midler. Vi vil gerne træne et sted, hvor der er varmere end herhjemme. Realistisk kan vi måske træne en måneds tid mere i hjemmelige farvande, så bliver det for koldt - og træningspassene for korte til, at vi får noget reelt ud af det. Det er vigtigt for os, at vi lærer båden godt at kende. Derfor har vi også brugt denne katamaranlejr til med vilje at gå til grænserne - og måske lidt over, der så ender med en svømmetur. Men det er vigtig for, at vi kan blive dygtigere", slutter Anne-Line Lyngsø Thomsen.




Seneste nyheder

Dykkerklub er nu på jagt efter en båd

Sjovt koncept bag Venø Rundt






Kort nyt

Dykkerklub er nu på jagt efter en båd

★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"





Udvalgte artikler *