fbpx

Nimbus Boats konkurs

Inkluder i Newsletter: Ja

Nimbus Holding er gået konkurs. Nimbus, der har hovedkvarter i Göteborg, sælger bådmærkerne Nimbus, Ryd, Storebro og Paragon Yachts. Virksomheden har i løbet af de seneste tre år tabt omkring 400 mio. svenske kroner. I foråret har Nimbus' bestyrelse og ejere i samarbejde med banken prøvet at finde en eller flere nye investorer, der kunne bringe ny kapital ind i virksomheden, men desværre forgæves.

Stor gæld i virksomheden

I søndags meddelte banken bestyrelsen, at de, baseret på Nimbus situation og udvikling, sammen med de første resultater fra kapitaludvidelsensprocessen, har valgt at opsige virksomhedens kreditaftale. Efterfølgende blev der afholdt et bestyrelsemøde, men konklussion var, at det er nyttesløst at drive en virksomhed uden finansering.

"Med en gæld på 500 million kroner findes der ikke noget alternativ. Konkursbegæringen blev indgivet til Göteborgs Tingsrätt i morges", udtaler Vicedirektør Magnus Andersson. Virksomhedens tre fabrikker i Mariestad, Ryd og Storebro lukker også.

Økonomisk uro har ramt bådbranchen

Nimbus Holding blev opkøbt i 2006, hvor alt var lutter idyl i bådbranchen. "Der var højkonjunktur og ingen havde problemer med at låne og finansere til nye projekter. Nu er det andre tider, og den økonomiske uro har også påvirket bådbranchen. Det er en enormt tragisk og meget mærkelig situation, vi nu befinder os i", udtaler Magnus Andersson.

Håb om rekonstruktion

Shipcenter er den danske forhandler af Nimbus både. Søren Jensen fra Shipcenter siger til bådmagasinet: "Nimbus søger om tilladelse til at fortsætte driften under konkursbehandlingen, og man håber vel at kunne rekonstruere virksomheden i slankere udgave med nye investorer".









Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet





Udvalgte artikler *