fbpx

Endelig officielt - Dansk SailGP en realitet

Related Articles: SailGP 2020: Outteridge - Slingsby - Ainslie ... og ?, SailGP: Coutts afslører nyt hold i København
Inkluder i Newsletter: Ja

Rygtebørsen har kørt på højtryk - vandrørene har sitret i flere måneder, ville det mon lykkedes at få et dansk SailGP team stablet på foilsene?

Svaret er JA. På en mega grå, trist og regnvåd onsdag i december, lyste nyheden op i København, hvor Skuespilhuset lagde stilfulde lokaler til dagens pressemøde. SailGP indgår samarbejde med Rockwool, der indtræder som hovedsponsor for det nye danske hold. Holdet skal konkurrere i SailGP serien, og træder dermed ind i toppen af sejlsportens absolutte verdensklasse.

Det bliver et dansk hold som det syvende i den spektakulære SailGP liga, som i 2020 gennemfører sin anden sæson af det globale mesterskab. Rockwool er det danske teams hovedsponsor, mens Nicolai Sehested, der har sejlet verden rundt flere gange, er rorsmand på båden, og OL-sølvmedaljevinder, Jonas Høgh-Christensen, er Team Manager/CEO.

Rockwool og SailGP har indgået en 3-årig aftale med mulighed for kontraktforlængelse i yderligere tre sæsoner. Næste sæsons SailGP serie begynder i februar 2020 med første kapsejlads i Sydney. Efterfølgende stævner afholdes i USA, Storbritannien, og flere endnu ikke offentliggjorte venues. Det er endnu ikke fastlagt om SailGP serien kommer forbi i København kommende sæson, men hvis - så skal det være på plads inden udgangen af Januar. 

SailGP-direktør Sir Russell Coutts siger: ”Deltagelse af det danske hold tilføjer en masse spænding i SailGPs sæson 2 – en sæson, der tegner til at blive endnu et sportsligt mesterskab i supertæt konkurrence. Danmark har opnået en bemærkelsesværdig succes i olympisk sejlsport og skal nu konkurrere på øverste niveau mod de bedste sejlere fra seks andre nationer i højteknologiske katamaraner med foils og vingesejl. Derudover er det fantastisk at byde velkommen til Rockwool som hovedsponsor for det danske SailGP-team. Dette er sandsynligvis en af de mest interessante udviklinger i dansk sejlads i mange år, da det giver en ny mulighed for talentfulde unge sejlere, der stræber efter at sejle professionelt for deres land.”

Koncernchef for Rockwool Group, Jens Birgersson, udtaler: ”Bæredygtighed er hjertet i vores forretning. Vores produkter bruges til at isolere bygninger, spare energi og bidrager i sidste ende til globale klimamål. Sejlads er en bæredygtig sport og passer perfekt til Rockwool-brandet. Vi er et dansk firma, der siden vores etablering i 1930’erne har haft et internationalt udsyn, så vi er stolte af at gøre det muligt for et dansk hold at træde ind på verdensscenen for første gang. Vi glæder os til se dem sejle i Sydney til februar og derefter i andre internationale storbyer.”

Nicolai Sehested, 30, har haft stor succes til en række store sejlsportsarrangementer, understreget af sin rolle som rorsmand til to Ocean Race. Han har derudover være skipper og stifter af Ewii Racing (tidligere TREFOR Racing) til World Match Racing Tour siden 2010, der har resulteret i mere end 30 podieplaceringer.

Jonas Høgh-Christensen, som ikke behøver yderligere præsentation her på Bådmagasinet, firdobbelt olympisk deltager i finnjolle-klassen (2004-16) – hvor han vandt sølv i 2012 – samt femdobbelt VM-medaljevinder, bliver som tidligere nævnt team manager/CEO. 

Nicolai Sehested tager roret til et to-ugers træningsforløb i januar – hvor resten af holdet bliver endeligt offentliggjort. Det sker op til debuten i Sydney den 28. - 29. februar, hvor anden sæson skydes i gang.

”I det øjeblik jeg så SailGP, vidste jeg, at vi måtte være en del af dette spændende nye kapitel i dansk sejlsportshistorie. Det er de bedste sejlere i de hurtigste både, alle sejler tæt på kysten - det er utrolig intens racing og fantastisk at se på. Vi er meget taknemmelige for at have fået så betydelig støtte fra Rockwool, der gør det muligt at lancere dette hold, og vi ser frem til at gøre Danmark stolt”, kommenterer Nicolai Sehested.

Efter sæsonåbningen i Sydney vender ligaen tilbage til USA for mesterskaber i San Francisco (2. – 3. maj) og New York (12. – 13. juni), før de vender tilbage til Cowes på Isle of Wight (14. - 15. august) med sæsonens første europæiske begivenhed.

Resten af sæsonplanen vil blive annonceret i løbet af de kommende måneder.




Seneste nyheder

Dykkerklub er nu på jagt efter en båd

Sjovt koncept bag Venø Rundt






Kort nyt

Dykkerklub er nu på jagt efter en båd

★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"





Udvalgte artikler *