fbpx

Luffe jubilæum: 50 år - 50 deltagende både?

Inkluder i Newsletter: Ja

Den danske Luffeklub og Kolding Sejlklub har sat alle sejl til, når de fra den 8. til den 11. juni afholder jubilæumsstævne for Luffe Yacht, som i år kan fejrer 50 års jubilæum.

Og vi skal da lige love for der er lagt i kakkelovnen til et jubilæumsstævne af rang - som Luffesejler bliver der i følge arrangørerne tale om 'once in a lifetime' stævne.

Åbningsceremoni

Stævnet får karakter af socialt arrangement på højt niveau - startende med en åbningsceremoni med behørige taler samt velkomstdrinks, lige som resten af stævnet hen over weekenden vil være præget af social aktivitet, og arrangørerne lover der vil blive kræset om deltagerne med lækkerier af god mad med dertilhørende drikkevare.

Sejlads for alle

Som Luffesejler venter der en stor oplevelse. Alle både vil være placeret ved samme bro, så der kan 'sparkes dæk' på Luffe-sprog til den store guldmedalje, og om du ønsker at sejle 'kap' - eller blot deltage for hyggens skyld, så bliver der sejlads for hvert et ønske.

Luffe 37 afvikler deres uofficielle DM på op/ned baner ud for Skærbæk, mens andre sendes ud på distancesejladser (uden målerbrev, red.) i måske noget af det smukkeste farvand herhjemme?

Lørdagen sluttes af med festmiddag, så sejler du Luffe, eller måske bare kender nogen der gør, men endnu ikke er tilmeldt, så er det om at komme til tasterne.

Pt. er 45 både tilmeldt - ganske imponerende, men det ville da være en super flot gestus, hvis man samlet kunne komme op på 50 både til Luffes 50 års jubilæumsstævne.

Link for tilmelding her (Manage2Sail) -

Og hele det samlede program får du her. (eksterne pdf, red.)

Stort portræt
I vores trykte udgave af Bådmagasinet som udkommer for abonnenterne ultimo maj - og i butikkerne primo juni, kan du læse et dybdegående portræt af Oluf Jørgensen - manden bag Luffe Yachts.

Som abonnenet får du det allerede serveret online nu - klik på billede og læs Henrik Hansens gennemarbejdet og dybdegående artikel om en af Danmarks helt store bådebyggere.  

oluf


Galleri




Seneste nyheder

Sjovt koncept bag Venø Rundt

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL






★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"





Udvalgte artikler *