fbpx

J/70 VM: Tre danske både med i Monaco

Inkluder i Newsletter: Ja

Tirsdag gik starten på VM i J/70 - og tre danske både har fundet vej til det eksklusive Monaco, hvor den lokale Yacht Club Monaco er vært. Desværre viste det sig, at det berygtede Monacovejr slog igennem og sejlerne blev siddende på land indtil kl. 15.00 hvor kapsejladsledelsen valgte at afblæse dagens sejladser. Bedre ser det ikke ud i morgen, hvor starten allerede nu er udskudt til kl. 13.00.

90 deltagere fra 23 nationer dyster frem til lørdag om den eftertragtede titel. Der skal sejles fem sejladser for at mesterskabet kan tælles som et VM, og efter de fem træder fratrækkeren i kraft. En sjov historie hertil er, at indmålingen foregik i Louis Chiron-kurven, hvor Formel 1-bilerne normalt brager forbi med næsten 200 kilometer i timen. Knap så hurtigt gik det denne gang, da kontrol og vejning varede næsten fire dage, før alle 90 både var klar til start.

DEN1017 Frederiks Petersen - DEN1167 Morten Fjerbæk og DEN1318 Chris Nørgaard er de tre danske både som deltager ved VM i Monaco. Om bord hos Chris Nørgaard er den nykårede verdensmester i ILCA6 Anne-Marie Rindom, som nu er blevet en fast del af teamet. Anne-Marie sejlede også EM i Hyéres med holdet, hvor de blev bedste mixed team.

Skræmmende felt
J/70'eren er jo ved at være en kendt 'dame' som bliver benyttet i Liga-sejladserne rundt omkring i Europa - ikke mindst Sejlsportsligaen, og herhjemme har netop Sejlsportsligaen haft stor succes med at udbrede klassen til de danske sejlklubber. 

Et smart og sindrigt system, hvor man har solgt bådene fra den afsluttede sæson, og fået nye leveret til næste sæson, har virkelig sat skub i klassen - ja der står simpelthen klubber på venteliste for at investere i den populære klubbåd. 

Niveauet er højt herhjemme, men når vi lader blikket falde på det Internationale felt, så skal vi da lige love for man skal stå tidligt op. Der er tale om professionelle besætninger, der ikke laver meget andet end at sejle J/70 og som i tillæg hyrer sejlere ind fra Sail GP, Americas Cup og de forskellige OL-kampagner. Her ses navne som Torben Grael, Rob Greenhalgh og Taylor Canfield for blot at nævne et par få af de ”rockstjerner” der er at finde på vandet når sejladserne forhåbentlig starter i morgen.

Foto i galleriet: On location, Monaco: Anki Hansen, på vandet (arkiv, red.) Per Heegaard 




Seneste nyheder

Sjovt koncept bag Venø Rundt

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL






★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"





Udvalgte artikler *