fbpx

DM: CB66 klassen ’blæste igennem’ i Hornbæk

Inkluder i Newsletter: Ja

CB66 DM blev – traditionen tro, fristes vi til at skrive, afholdt i Hornbæk. Hornbæk Bådeklub var nemlig for sjette gang værter for stævnet, der i 2021-årgangen havde deltagelse af 15 både heraf 2 fra Sverige. Normalt deltager mange flere svenskere i det ’legendariske’ stævne men grundet corona-restriktioner i Sverige, valgte flere desværre at blive hjemme.

Desværre blev det ikke til nogen sejlads på stævnets første dag, da vinden ganske enkelt valgte at udeblive. Efter tre timers forgæves roden rundt på Kattegat sendte baneleder Henrik ’Hønse’ Poulsen sejlerne på land. Tidsplanen for stævnets sociale del skulle også passes.

Det sociale i fokus
Sejlerne var dog kun lige kommet igennem en enkelt forfriskning, før vinden fyldte ind fra vest.
Med et tre-dages stævne og udsigt til masser af vind de følgende dage prioriterer CB66 klassen de sociale arrangementer ganske højt til stævnerne. Det skulle vise sig at være en meget klog beslutning.
Med den korte sejldag var samtlige CB66-sejlerne overfriske - så fredagens beach party udviklede sig til en ganske munter affære med stor gensynsglæde og masser af sommerferie historier.

Frisk vind
Hvad der manglede af vind om fredagen vendte til gengæld frygteligt tilbage de følgende dage. DMI leverede på vejrudsigten som lovet, en ganske frisk sydvesten vind på 10m/s med stød på op til 14 m/s. Det betød fuld fart over feltet på lænser benene. Med vinden skråt fra land forblev søen relativ rolig og sejlforholdene ganske gode.

’Fløj’ af
Søndag var vinden drejet i vest og samme styrke. Vindretningen langs land betød relativt STORE Kattegat bølger for de små 21 fods både. På lænserne blev farten understøttet af en rum sø med bølger, der kunne give de gevaldige planeture. Det er netop karakteristisk for CB66 båden, som kan nå op på en fart af 15-19 knob, når det virkelig svinger To af dem så heftige, at rorgængerne fløj overbord. Begge kom dog sikkert om bord igen uden assistance.

Friskt Nordkyst-blod til klassen
Hornbæk er gået all-in på CB66 feltet og stillede med ikke mindre end fire nye besætninger. Så Nordkysten er nu ganske markant repræsenteret med noget der ligner en kraft-indsprøjtning fra Hornbæk.
Formanden for CB66 klubben roste de ’garvede’ sejlere i klassen for modtagelsen af de nye sejlere.
’Det er en kæmpe gevinst at få ’nyt blod’ til klassen. I har taget godt i mod de nye hold med tip og tricks til trim og håndtering’, sagde Jesper ved præmieuddelingen søndag eftermiddag i Hornbæk.

To garvede besætninger tog 1. og 2. pladserne. Guldet gik til DS 155 i ’Mænd der elsker Kvinder’ styret af Eigil Mølgaard, Nils Bjerregaard, Nikolaj Bjørnholm og sølvet til DS 164, Dirty Diana, med Michael Casparij, Simon Mørup og Nils Bjerregård fra Hellerup Sejlklub, der var i nervepirrende nærkamp til det sidste om 1. pladsen. Bronzemedaljen gik til DS 132, Caboom, som for bare få år siden kæmpede i den sidste del af feltet men som nu er helt oppe i feltet med en 3.plads. ’Drengene’ fra Bork er Mikkel Larsen, Kaj Gylling Hansen og med Anders Nyholm (fra Roskilde Fjord), at det betaler sig hænge i. Caboom har stillet op til samtlige stævner i øresundsregionen de senere år og altid med kampgejst trods lang transport til Øresund fra Ringkjøbing. Fjordsejlerne har sejret.

Flere kvinder på banen
4 af de 12 af de nye besætninger er kvinder. ’Hvilket vi er meget glade for i en klasse, som kræver vægt og fysik, når det blæser og – som ofte set i kapsejlads, i et felt med overvejende mange mandlige besætninger, kræver det udholdenhed og teknik at slå dem. Derfor er det dejligt at få flere kvinder med ’på holdet’ og vi byder dem varmt velkommen i klassen’, siger Anette Molbech, der selv har sejlet de seneste fem år med de to tidligere OL-470-jolle sejlere, Susanne Madsen og Ulla Riber. I år har Sara Keira Wright sejlet med på holdet.

For Hornbæk er det et væsentligt aktiv, at der nu er fire lokale både på havnen, som deltager i den lokale onsdagsmatch, og er ejet af flere forældre til sejlere i Hornbæk Bådeklubs ungdomsafdeling.

’Det er vigtigt at have noget at se frem mod for vores unge sejlere. Når de slipper Feva’erne og Laserjollen har vi ikke noget større at tilbyde. Ved at have fået CB’ere til havnen kan de se, at der er muligheder, som de måske kan se sig selv i en dag og så er det jo oplagt at tilbyde dem en sejltur og måske en gasteplads, hvis de får smag for det’, siger Fanny Kilian der er ungdomsleder i Hornbæk og besætning på DS 11 der stillede op til DM sammen med sin ungdomssejler kammerat, Lise Bækgaard og ved roret, Frederikke Biering, som er mor til en af ungdomstrænerne i klubben.
Anette Molbeh & Per Baatrup
CB66 klubben

Foto i galleriet: Per Heegaard




Seneste nyheder

Sjovt koncept bag Venø Rundt

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL






★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"





Udvalgte artikler *