fbpx

Oplev Extreme Sailing Series i Hamburg

For første gang i Extreme Sailing Series 9-årige historie bliver en af seriens regattaer sejlet i Hamburg, og nærmere på Elben, hvor de ni elitehold inkl. SAP Extreme Sailing Series sejler Stadium Racing i Extreme 40 katamaranerne.

Den femte af årets ’Acts’ bliver en fire dages regatta fra den 23. til 26 juni, hvor krydstogtskibe og kommercielle fartøjer vil give plads til at der kan sejles kapsejlads på den mindste bane nogensinde i serien levetid.

Læg dertil stærk tidevandsstrøm samt varierende vindforhold, så har man alle ingredienser til en spændende weekend med sejladser lige foran tusinder af fans.

Den international Race Director, Phil Lawrence siger, at det forventeligt bliver én af de mest krævende Stadium Racing sejladser nogensinde:

”Vi har sejlet på Duori River i Portugal, Neva River i St. Petersburg og Bosperus Strædet i Istanbul, men ikke noget som kommer i nærheden af de forhold, som sejlerne bliver budt på Elben.”

”En ting vi kan love er et spændende show for publikum, mange som vil se Extreme Sailing Series for første gang, når vi presser de 11 både in på en bane på 600 x 300 meter.”

ESS Cardiff_02_528

Kan SAP-holdet vinde på 'hjemmebanen' på Elben i Hamburg ? Foto ESS

SAP Extreme Sailing Team med Jes Gram-Hansen og Rasmus Køstner har deres hidtil bedste sæson i Extreme Sailing Series, og ligger nr. 2, tre point efter den førende båd The Wave Muscat, og med Red Bull Sailing Team på tredjepladsen. I løbet af sæsonen har de opnået 4 podieplaceringer, to andenpladser, én første- og én tredjeplads.

Det danske hold med SAP som sponsor er dermed i princippet på hjemmebane i Hamburg, og Rasmus Køstner siger:

”Vi har tiltro til den måde vi forbereder os, træner og sejler kapsejlads. Vi tror at de elementer vi har fokuseret på i denne sæson, vil være meget vigtige i Hamburg. Det er ikke en ny start, blot en ny regatta, og vi er parat til udfordringen.”

Der kan være nogle forskellige ting fra dag til dag, The Wave Muscat og Red Bull Sailing Team er stærke, men det kan også være dét stævne, hvor Oman air og Gazprom Team Russia slår igennem.”

Der er planlagt 8 sejladser per dag, startende torsdag den 23. juli som den officielle mediedag, og med sejladser de følgende tre dage, fredag til søndag.

Der er gratis adgang til Race Village ved HafenCity waterfront.

SAP Extreme Sailing Team (DEN) udgøres i sæson 2015 af:
Co-Skipper/Helm: Jes Gram-Hansen (DEN)
Co-Skipper/Tactician: Rasmus Køstner (DEN)
Mainsail Trimmer: Mads Emil Stephensen (DEN)
Headsail Trimmer: Thierry Douillard (FRA)
Bowman: Brad Farrand (NZL)

Extreme Sailing Series webside








★ Teknik

★ Vi har testet Orca - igen

Sejlsportsliga

Den populære J/70er udlånt til Rudkøbing Sejlklub

Kapsejlads

29er EM: Regerende mestre rejser ikke store forventninger

Kort nyt

Politi skuffet: Alt for mange sejlere tager for let på...

Sejlsportsliga

Guldet vindes i Aalborg – men af hvem?

★ Artikel

★ Hvorfor ser min båd sådan ud?

Kapsejlads

GRDR: Vinder trods flere uheld med vand i båden - se...





Udvalgte artikler *

Hvorfor lære at sejle?

Mikroeventyr er hot – skal du med?

Ny båd til sommer?