fbpx

Vækst skaber drømmejobs i bådbranchen

Related Articles: Dansk værft i ny rekord - omsætter for 100 millioner på 100 dage
Inkluder i Newsletter: Ja

"Bådbranchen er i vækst, folk realiserer maritime drømme og søger ud på vandet som aldrig før. Vi har mildt sagt vind i sejlene, og dermed også behov for ansættelse af nye medarbejdere." Så klart lyder det fra Kræn Brinck Nielsen, der står i spidsen for X-Yachts, som for få uger siden noterede salgsrekord for virksomheden.

"Væksten skaber nye jobs i hele virksomheden" – siger Kræn Brinck Nielsen, og fortsætter "helt aktuelt søger vi både en salgsmedarbejder til motorbådene, og en ny chef for serviceafdelingen, der ligesom salget er et område i klar vækst."

Salgsmedarbejderen skal primært varetage salget af X-Power, men også have indsigt i sejlbåde, for det er tydeligt for os at mange af de kommende X-Power ejere har en god relation til sejlsport også.

Det kan blive lidt af et drømmejob for den rette person, for interessen for X-Power er stor, og jobbeskrivelsen er bred. Udover den daglige kontakt med potentielle kunder skal salgsmedarbejderen engagere sig i marketing og kunne begå sig internationalt, hvor forhandlernettet står klar til at sælge X-Power. Jobbet vil indebære en del rejser i forbindelse med messer og forhandlerbesøg; på sigt op til 50-60 dage årligt.

Jobbet som servicechef skal besættes i starten af det nye år, hvor virksomhedens mangeårige medarbejder Niels Ebbesen går på pension. Udover at lede og fordele arbejdet i serviceafdelingen, som består af en after sales manager og 17 serviceteknikere/bådebyggere, ligger der en stor og spændende opgave i dialogen med kunderne.

Vi ønsker at gentænke og udvikle vores servicekoncept som en endnu mere central del af kundernes totale oplevelse som X-Yachts ejere. I serviceafdelingen skal vi yde den service som kunderne forventer – og mere til – men vi skal også lære af kunderne for konstant at kunne videreudvikle vores kommende modeller. En åben og imødekommende evne til at kommunikere bliver derfor en meget central del af den nye servicechefs kvaliteter.

X-Yachts løfter i øvrigt sløret for den første X-Power 33C midt i januar 2021. De 15 første både udstyres i en særlig Red Baron version, og ventes at blive solgt allerede inden lanceringen. "Den nye medarbejder skal meget gerne findes inden nytåret "– slutter Kræn Brinck Nielsen.




Seneste nyheder





Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord





Udvalgte artikler *