fbpx

'Havets Tesla' kommer nu til Danmark - oplev den på Copenhagen Boat Show

Related Articles: Rand Boats dansk, bæredygtig design til hele verden, Rand Boats lancerer el-drevet model, der kan sejle 40 knob
Inkluder i Newsletter: Ja

Efter en årrække med stor succes i udlandet vender den danske virksomhed Rand Boats sig nu mod motorbådsmarkedet herhjemme med en ny, eksklusiv forhandleraftale.

Til trods for, at Rand Boats er verdens førende producent af elektriske og bæredygtige motorbåde, er den danske virksomhed gået under radaren herhjemme. Vi har naturligvis, op til flere gange, skrevet om Rand Boats i Bådmagasinet - se blandt andet  nedenstående e-udgave.

Nye velegnede produkter
Men, med lanceringen af en række nye produkter, der egner sig bedre til nordiske himmelstrøg, gør Rand Boats dog nu sin entré på det danske marked gennem en eksklusiv forhandleraftale med Tempo Bådsalg i Ishøj Havn, og du vil kunne opleve bådene på Copenhagen Boat Show som slår dørene op i morgen torsdag fra kl. 12, og holder åbent frem til søndag.

I en pressemeddelelse lyder det:  ”Tempo Bådsalg er den oplagte samarbejdspartner for Rand. Vi har været i dialog med dem gennem en årrække og har ventet på, at timingen var rigtig. Vi er nu klar til at dedikere os mere til det danske marked, hvor vi skal have en naturligt fremmelig tilstedeværelse, og ser frem til samarbejdet med Tempo Bådsalg, som er en institution inden for handel med motorbåde af høj kvalitet i Danmark,” siger medejer og Chief Commercial Officer Oscar Kai Rand, der også kan fortælle, at størstedelen af Rand Boats’ nyskabende både allerede nu kan opleves og testsejles af interesserede købere hos Tempo Bådsalg.

Rand Boats’ ni produkter, som er blandt de mest nyskabende og brugervenlige på markedet, har siden selskabets etablering i 2014 opnået stor popularitet hos forhandlere i de europæiske stormarkeder – noget, som rekordomsætningen på 110 millioner kroner i 2022 vidner om. Ligeledes er selskabet i dag en af de mest omtalte bådproducenter blandt forhandlere, industriobservatører og i den internationale bådpresse, hvor de jævnligt sammenlignes med Tesla Motors.

Grøn støtte fra den danske stat
Selskabet vil dog mere end at sælge både: Rand Boats arbejder nemlig aktivt på at skabe en bæredygtig forandring i bådindustrien. Det betyder blandt andet, at al plast i kompositproduktionen er genbrugsplast, ligesom der er fokus på eldrevne motorer og et lavere brændstofforbrug.

Af samme grunde yder den danske stat igennem Danmarks Grønne Investeringsfond (nu EIFO) finansiering til Rand Boats, som anvendes til udvikling af nye bådmodeller, et nyt bådklubkoncept samt investering i eldrevne motorer til store fritidsbåde.

Tilbage i 2017 skrev vi første gang om Rand Boats om deres bæredygtige design - Bådmagasinet fejrer, at bådene nu også forhandles i Danmark med den første artikel om virksomheden, som du finder på side 48 i e-udgaven herunder:

skærmbillede 2023 08 23 kl. 08.37.27

 




Seneste nyheder

Dykkerklub er nu på jagt efter en båd

Sjovt koncept bag Venø Rundt






Kort nyt

Dykkerklub er nu på jagt efter en båd

★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"





Udvalgte artikler *