Nr. 545: Seneste udgave af BÅD på gaden

Nyt magasin på gaden. Nummer 545 så dagens lys i går torsdag, og her finder du endnu en gang en masse læsestof fra den maritime verden, læsestof til ægte fordybelse og drømme - især her hvor det at sejle kan virke rigtig langt væk for mange læsere.

Indholdet finder du under Øverups leder. I den omtaler han vores nye site - yderst spændende. Der er bare lige et lille problem. Alting går ikke altid lige som man ønsker det, så opfordringen til at klikke ind på baadmagasinet.dk - for at se vores nye site, det bliver I kære læsere desværre nød til at vente lidt tid med endnu. Indtil da - om få dage satser vi på, der kan i smugkigge I historien: 'Jubii - Nyt site på trapperne'

Vi ved hvad vi har mistet, men aner ikke hvad vi får!

En gammel ejendomsinspektør som stod for ombygningen af de mange kontorkvadratmeter Bådmagasinet på et tidspunkt havde til huse i, lærte mig ordsproget ”vis aldrig tåber halvfærdigt arbejde” – manden var så træt af altid at skulle stå til ansvar for et stykke arbejde, før det var færdiggjort. Det er faktisk vise ord, og et lille ordsprog som jeg godt kunne tænke mig, at World Sailing havde kendskab til. Jeg tænker på den seneste generalforsamling i World Sailing, hvor blandt andet Finnjollen måtte lide det tunge nederlag at blive valgt som forhenværende OL-jolle. Jollesportens kongeklasse eksistere ganske enkelt ikke længere i OL-sammenhæng, hvilket jeg personligt begræder.

Finnjollen blev ofret på ligestillings-altret, og afløst af en offshore kølbåd for en miks-besætning. Når jeg tænker tilbage på de argumenter. der slagtede hhv. Solingen og Starbåden som OL-både, hvor blandt andre, argumentet om at de var for dyre i drift vejede tungt, så trækker jeg gerne troværdigheds kortet, og stiller spørgsmålet. En offshore kølbåd? Herre-jemini. Men det er altså alt hvad vi ved indtil videre, og langt fra nok til at vurdere om dette her virkelig er fremtidens sikkerhedsnet, der er spændt ud under sejlsporten i OL-regi. Jeg tvivler.

Der er så meget andet polemik, som rumstere i World Sailing og OL-sammenhæng. Folk med forstand på surf er ikke i tvivl, OL-brættet RS:X var for gammelt da det blev valgt i sin tid. Lobbyisterne i 470-klassen er megadygtige, så her holdes der (måske) fast i en jolle for lette og små mennesker, og sådan kan jeg blive ved. Der er faktisk ingen der har det gyldne overblik, og de fleste diskussioner bliver hurtigt følelsesladet og subjektive.

Jeg får lyst til at omskrive et slogan fra Danske Spil: ”Der er så meget ingen forstår” … En ting kan jeg med sikkerhed skrive, det sidste ord er bestemt ikke fældet ned i den her sammenhæng, og vi arbejder naturligvis på at få et dybdegående interview på blokken med chefen for hele World Sailing – han er nemlig dansk, og hedder Kim Andersen.

Når du læser disse linjer er du med til at holde fanen højt for det gode traditionelle trykte magasin, hvor tid til troværdig fordybelse er i højsædet. Men det skal ikke forhindre mig i at kippe med flaget for vores nye website baadmagasinet.dk 3.0. Et super optimeret og moderne site, hvor lige præcis log-in for abonnenter er gjort sexet – og ikke mindst virker. Det var så-som-så med hastigheden på det gamle site, som gennem de seneste seks år var sandet til. Det har vi nu rådet bod på, og hvis du ikke allerede har været inde og lure, så prøv at gå på vores site og nyd et tidssvarende og optimeret udgave.

Betragt det nye site som en tidlig julegave fra os til dig, men skulle du få lyst til at bestille din helt egen julegave – måske til dig selv, eller en god sejlerven, så er det også på sitet det foregår. Husk at bestille årets maritime julegave inden den 14. december.
Rigtig god fornøjelse.

Køb magasinet BÅD 545 i e-version her

Indhold i BÅD 545:

Blikfang
Route du Rhum – 3500 sømil singlehand.

Nyheder
Se hvad der sker i bådbranchen.

World Yacht Racing Forum
Trend og tendenser fra sejlsportens frontlinje.

Bådtest: Comfortina 46
Individuel aptering i en elegant båd, der giver stor sejlglæde.

Sommertur i en lille båd
Triss Krydseren Miramis på sin længste rejse.

Bådtest: Quicksilver Activ 75 Cruiser
Nye flotte linjer i et slankt design.

European Yacht of the Year
Vi ser på de næste fem nominerede.

2500 sømil på naturens præmisser
Svenskeren Björn Bertoft fortæller om sin bæredygtige sejlads.

Bådtest: Scandica 450
Svensk aluminiumsbåd til sjov og fiskeri.

Bådtest: Beneteau First 14
Fleksibel jolle til en eller to personer.

Julegaver til øget sikkerhed
Ønsk dig grej som øger sikkerheden om bord.

Vegvisir i al slags vejr
Fantastisk afslutning på dramatisk race.

Sikkerhed under kapsejlads
Et par garvede sejleres råd til forbedringer ved kapsejlads.

Nye anbefalinger på vej
Gode råd fra Dansk Sejlunions Christian Lerche om sikkerhed.

Øget sikkerhed i 2019
Vegvisir er klar med en sikkerheds-organisation til næste race.

På tur med Havhingsten
BÅD var med på en træningssejlads.

Gør-det-selv: Installer en ny kortplotter
Sådan opdaterer du bådens kommunikation.

Boatindex
Et udvalg af sejl- og motorbåde fra Bådmagasinets site.

Guiden
Din guide til maritimt udstyr.

Næste nummer
Artikler i næste nummer af BÅD.

paagaden 300x375 54518 740x420



Seneste nyheder

Forrykt efterspil om OL-afstemning

Mød langtursejlere på Boatshow

Anna Munch nomineret til Årets Fund 2018





★ Artikel

Forrykt efterspil om OL-afstemning

Nyheder

Mød langtursejlere på Boatshow

Kapsejlads

VM i 2021 for H-båd i Struer

Nyheder

Anna Munch nomineret til Årets Fund 2018

Nyheder

DS Talentudvikler kandidat til talentpris

Kort Nyt

YES - Nyt site i luften

Kort Nyt

Lavere afgift – et godt skridt på vejen