fbpx

Grønt lys til Admiral Marina i Nyborg

Inkluder i Newsletter: Ja

Der er igen pustet liv i planerne om Danmarks største lystbådehavn ved Knudshoved på Fyn.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har netop afvist den seneste klage fra Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen klagede i januar over, at Kystdirektoratet gav investorerne grønt lys til at begynde projektet, med at etablere Danmarks største lystbådehavn. Men den klage får de ikke medhold i. Det skriver DR.dk/Fyn.

Dermed kan ni års sagsbehandling med høringer, klager og retslige slagsmål være overstået, og det vækker naturligvis glæde hos Peter Poulsen, direktør i Knudshoved A/S.

'Det er næsten ikke til at forstå med det spidsrod, vi har løbet i alle de år. Nu er det overstået. Så det er en lettelse, der langsomt er ved at indfinde sig', udtaler Peter Poulsen til DR.dk.

I den seneste afgørelse hæfter Miljø-og Fødevareklagenævnet sig ved, at Kystdirektoratet i forvejen havde indhentet en miljøkonsekvensvurdering fra investorerne.

'Nok engang har vi kunnet konstatere, og jeg mener, at det er syvende eller ottende gang, at klager fra Danmarks Naturfredningsforening er blevet afvist. Det beviser bare, hvad vi har sagt helt fra starten af, at de var så grundløse de her klager', siger Peter Poulsen.

Ked af afgørelsen

Hos Danmarks Naturfredningsforening er man ikke overraskende kede af afgørelsen.

'Vi synes, det er rigtig ærgerligt. Vi havde gerne set, at man havde haft noget mere viden om marsvinene, og hvordan de bliver påvirket af de her 2.800 både. Vi må acceptere, at det er sådan, de har vurderet det i klagenævnet', siger Pia Ellegaard Jørgensen, der er formand i Danmarks Naturfredningsforening i Nyborg og fortsætter: 'Vi kan ikke gøre mere. Det her er sidste instans i klagenævnet. Så vi respekterer lovgivningen.'

Læs hele historien på dr.dk her

 




Seneste nyheder

Sjovt koncept bag Venø Rundt

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL






★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"





Udvalgte artikler *