fbpx

'Fairwinds' tager kampen op mod det plastfyldte hav

Inkluder i Newsletter: Ja

Danskbemandet sejlbåd sætter ind mod marineforurening og vil under deres Arctic Expedition 2018 klartlægge omfanget af plastik i Nordatlanten.

Plastikforurening er et yderst aktuelt og omdiskuteret emne og flere studier har sat mængden af plastik i havene i perspektiv.

EU forslår et forbud mod engangsservice og plastik sugerør, mens National Geographic har oprettet kampagnen 'Planet or Plastic'. Astrid Eriksen og Tobias Dyøe fra Kolding er ikke i tvivl, derfor har de valgt at tage kampen op sammen med seks andre unge, og er med om bord på sejlbåden Fairwinds.

Se super interessant fotogalleri fra Fairwinds og deres arbejde

Sejlbåden Fairwinds er netop ankommet til Halifax, Canada hvorfra deres “Arctic Expedition 2018” begynder. Sejlbåden vil denne sommer sejle fra Halifax til Norge, med stop på Grønland, Island og Færøerne. Undervejs vil bådens besætning, i samarbejde med det norske foretagende, Norner, samt opbakning fra den anerkendte amerikanske NGO, 5gyres, gøre en forskel ved at dokumentere, belyse og indsamle mikroplastik til forskningsmæssige formål. Derfor har besætningen konstrueret en specialdesignet trawl, der bruges til systematisk indsamling af mikroplastik. De indsamlede prøver videregives til analyse hos Norner efter ekspeditionen.

Dyøe fortæller at trawlen fungerer som den skal. 'Trawlen er fyldt med plastik hver gang, den ene gang var der mere end 70 stykker mikroplastik efter blot et par timer. Det kan virke håbløst når vi ser omfanget på nært hold, men vi er glade for at kunne bidrage til dette klartlægningsarbejde.'

5.000 sømil 

Størstedelen af den 5.000 sømil lange sejlads vil være i Nordatlanten, med arktiske berøringer. Netop i dette område har et nyere studie vist at der kan findes plastik i 73 procent af alle dybhavsfisk. Det er derfor yderst relevant at øge mængden af viden omkring mikroplastik i området.

Fairwinds er en privatejet sejlbåd. Ejer og kaptajn er svenske Fredrik Molin, der gennem de seneste fire år har sejlet nonstop, bl.a. har Molin krydset Atlanterhavet tre gange, manøvreret i det isbelagte Svalbard og besøgt adskillige lande i Caribien, hvor Astrid og Tobias påmønstrede. Efter dagligt møde med plastik blev Astrid og Tobias tændt på ideen om at bruge deres sabbatår meningsfuldt. De drager derfor ud på Arctic Expedition 2018, som er deres tiltag mod et renere hav.

Begejstret over den store opbakning 
'Vi er stolte af at en førende amerikansk NGO, 5gyres, samt forskningsvirksomheden Norner støtter op om vores projekt. Derudover modtager vi dagligt positiv respons på de sociale medier, det giver os blod på tanden!' fortæller Astrid.

Omfanget af dette problem kan være svært at forholde sig til. Derfor dokumenterer og visualiserer besætningen på Fairwinds deres oplevelser, samt daglig møde med forureningen på de sociale medier.

Du kan hjælpe med at belyse problemet ved at følge Fairwinds’ Arctic Expedition 2018 på Facebook og Instagram på #sailing_fairwinds




Seneste nyheder

Sjovt koncept bag Venø Rundt

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL






★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"





Udvalgte artikler *