WMRT: Sehested og TREFOR fører World Match Racing Touren - læs interview

'Det var nok den fedeste og mest intense matchrace finale jeg nogensinde har sejlet', det var noget af det første Nicolai Sehested udtalte til Bådmagasinet, da vi talte med ham umiddelbart efter præmieoverrækkelsen søndag aften (mandag morgen, red.) i Californien.

Finalen ved Congressional Cup blev på grund af vejret kun afviklet i bedst af tre, hvilket naturligvis ærgrede Nicolai Sehested, som følte at han havde rigtig godt fat i Taylor Canfield.

Ved stillingen 1-1 blev det annonceret at næste sejlads ville blive afgørende, og det var noget af en finale, de to gamle barndomsvenner Canfield og Sehested fik fyret af.

Sehested og Canfield startede faktisk samtidig i optimistjollen, og det glæder Nicolai meget, at de følges ad på den her måde. 'Det er rigtig godt at have sådan et team man også ved arbejder seriøst og målrettet med tingene, og de to teams har et rigtig godt forhold til hinanden, det er helt klart med til at skærpe indsatsen', udtaler Sehested.

På spørgsmålet, fortæl hvordan du opleve den afgørende sejlads, for talte Nicolai Sehested på en mobil fra Californien:

'Det var simpelthen match race når det er bedst. Vi fik i startproceduren tildelt Canfield en straf, og på første runde splittede vi, men mødtes totalt lige ved top-mærket, og det blev til en bommeduel ned af første løber - da vi nåede top mærket anden gang, blev der sejlet taktisk, ja nok tæt på 200 meter for langt! I bomningen på vej tilbage, får Canfield udlignet sin straf, og herefter var det 'steeplechase' tilbage mod mållinjen, hvor Taylor lige netop fik presset stævnen foran med ½-meters penge, møg hamrende ærgerligt, men sådan er det nu en gang i mellem', sluttede Sehested.

Glæder sig til hjemmebanen

Nu gælder det næste stævne på Touren som jo er i København om nøjagtig en måneds tid, og det glæder Nicolai Sehested sig helt vildt til.

'Det bliver fedt at fyrer den af på hjemmebanen, og lad os håbe at det lige er det der skal til så vi næste gang står øverst - jeg og ikke mindst teamet skal gøre alt for dette kan lade sig gøre', og når snakken så lige netop falder på teamet holder Nicolai sig ikke tilbage 'jeg har et fantastisk team bag mig, og det hele bliver bare så meget lettere når man har et super professionelt team med om bord - TREFOR består af en rigtig stærk bruttotrup, hvor vi både har flerskrogs- samt kølbåds erfaring, og det er helt sikkert med til at skabe disse topresultater for teamet.

Fem-dobbelt verdensmester

En af de nye i team TREFOR er Mal Parker, som de seneste fem år har været med om bord hos den 6-dobbelte verdensmester Ian Williams. Williams skiftede hele sin besætning ud til denne sæson, da det blev vedtaget at sejle i flerskrog, men dette kan måske vise sig at være en forkert beslutning? To af Williams tidligere gaster sejlede nemlig finale, en (Mal Parker, red.) med om bord hos TREFOR og én med om bord hos Canfield.

Det må have smagt lidt af en 'revenge' når nu den 6-dobbelte verdensmester Ian Williams simpelthen blev sidst ved stævnet.

Samlet fører Nicolai Sehested og hans TREFOR team World Match Racing Tour listen med 57 point, Taylor Canfield på andenpladsen med 52, og den detroniserede verdensmester på tredjepladsen med 44 point.








Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout