Mark Turner ny CEO for Volvo Ocean Race

Britiske Mark Turner overtager roret som CEO fo Volvo Ocean Race efter norske Knut Frostad, der havde sidste arbejdsdag den 8. februar 2016. Mark Turner tiltræder sin nye stilling den 7. juni i år. Det betyder også, at Mark Turner forlader sit globale sport marketingsfirma, OC Sport.

Mark Tuner udtaler: "Der er sandsynligvis ikke nogen anden stilling i sejlsport, der kunne have tiltrukket mig i dag, efter jeg har brugt to årtier på at opleve sejlsportens mange forskellige områder gennem OC Sport".

Stort ansvar at overtage efter Frostad

"Det er et betydeligt ansvar for mig at overtage ledelsen fra Knut, der har gjort et fremragende stykke arbejde med at omdanne Volvo Ocean Race til sejlsportens største og mest kommercielle begivenhed. Volvo Ocean Race har sat betydningsfulde globale fodaftryk i både medier og business-to-business vilkår, og har en fascinerende historie der går tilbage til 1973. Der er et stort ansvar overfor ikke blot for de mange interessenter, Volvo og andre eventpartnere, men også overfor sejlsporten i almindelighed. Det er en platform, der virkelig kan bidrage med at forme fremtidens sejlsport", lyder det fra Mark Turner, der glæder sig til at tiltræde.

"Jeg håber bestemt, at jeg kan tilføje noget værdi og vision til det allerede fremragende arbejde, som det store hold i Alicante har udført indtil nu. Jeg håber at kunne bidrage til at inspirere og engagere flere og flere fans, sejlere og sponsorer i fremtiden".

Lang og hård proces

Henry Stenson, bestyrelsesformand for Volvo Ocean Race, siger, at han er tilfreds med ansættelsen af Mark Turner. "Det har været en lang og hård proces, men jeg ved, at med Mark ved roret, har vi fundet den helt rette person til denne meget udfordrende stilling. Vi har brug for en mand med den ekspertise, beslutsomhed og vision for at kunne tage Volvo Ocean Race op på et højere niveau efter det flotte stykke arbejde, som Knut har udført. Mark har alle disse egenskaber i overflod. Fremtiden med Mark ved roret ser meget spændende ud".

Ikke et ukendt blad

Mark Turner har konkurreret i mange af sejlsportens store events, herunder Transat Jacques Vabre og Mini Transat. Hans navn blev dog mere berømt, da han blev kendt som hjernen bag Ellen MacArthurs succesfulde Vendée Globe i 2001, hvor hun sluttede som nummer to. Derudover er Turner kendt for at lancere den meget succesfulde Extreme Sailing Series og flere andre mindre sejlsportsbegivenheder.

"Mit personlige kapitel med OC sport slutter nu, men ånden og resultaterne vil fortsætte i firmaet. Det har været en ære at arbejde med så mange motiverede og dygtige mennesker gennem årene. Vi har inspireret folk fra alle samfundslag ved at bruge de sportslige platforme", udtaler Mark Turner.

Mark Turner er fratrædt fra OC Sport - både som bestyrelsesformand og som aktionær.

 

Mark Turner Biografi

Født: Isle of Wight, Storbritannien, juli 1967

1985-1990 - Løjtnant, Seaman Officer, Royale Navy

1989-1990 - Deltog i Whitbread Round the World Race om bord på britiske Defender

1889-1992 - Operations, salgs- og marketingsdirektør, Winning Winches

1992-1998 -  Marketingsdirektør, Spinlock

1993-2016 - Stifter og bestyrelsesformand, OC Sport

Juni 2016-  - CEO, Volvo Ocean Race

 



Seneste nyheder




Branchenyt

Seldén leverer kulfibermast til Farr X2

America's Cup

Hvorfor er det så svært at sejle en AC-75? Se video

★ Historien

☆ PDF : Titanic skal sejle igen, skal du med?

Kort nyt

På fisketur? Nyt smart ekkolod fra Garmin

Vendée Globe

Se skaderne på HUGO BOSS - Alex Thomson holder modet oppe

Vendée Globe

Alex Thomson bygger båd

Vendée Globe

Bossen i store problemer - måske

Kort nyt

ARC-start i dag: Sarah og Martin er på vej over Atlanten



Sailing World News


Udvalgte artikler *


Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder