Nysgerrig på VM 2018? Der afholdes fire infomøder

Vi er nu gået ind i den fase af planlægningen af VM, hvor det giver mening at engagere flere i vores fællesskab, og i den forbindelse er der etableret fire informationsmøder.

Vi rækker nu ud til dem, der overvejer at blive frivillige eller som bare er nysgerrige på, hvad VM i Sejlsport er for en størrelse. Har man allerede meldt sig som frivillig, er man også mere end velkommen, men deltagelse er på ingen måder et krav.

På de fire informationsmøder giver vi en status på vores planlægning, og et indblik i de mange spændende opgaver, der kommer til at være i løbet af foråret og sommeren. Det gælder både i forbindelse med sejlsporten og den store folkefest, som vil tiltrække op mod 400.000 besøgende til Aarhus i august og gøre VM i Sejlsport til en af de største sportsbegivenheder i Danmark nogensinde.

Vigtigt: Da der er begrænsede antal pladser til møderne, er tilmelding via nedenstående links nødvendig.

Det første møde finder sted på torsdag, den 22 marts fra kl. 13 - 14 i lille sal.

Derudover er der informationsmøder:

Onsdag d. 4. april kl. 17:00 til 18:00
Tirsdag d. 10. april kl. 19:00 til 20:00
Tirsdag d. 24. april kl. 16:00 til 17:00

Alle møder holdes i henholdsvis lille og store sal på DOKK1 – og indholdet er det samme på alle møder.

Spændende oplæg om sejlsporten og folkefesten

De sejlsportskyndige fortæller om deres planlægning og koordinering af alt det sejlsportsmæssige. De besvarer spørgsmål som: Hvad er status? Hvordan kommer det til at være på vandet under VM? Og hvilke teams har plads til flere frivillige?

Folkefest-teamet fortæller om alle de eventlogistiske opgaver. De svarer bl.a. på: Hvilke partnere er en del af folkefesten? Hvilke sjove oplevelser venter forude? Og hvordan kan man tage del i folkefesten som frivillig?

Det betyder, at både sejlsportskyndige og dem der aldrig har set en sejlbåd helt tæt på før, er velkomne. Har du spørgsmål i forbindelse med infomøderne, er du velkommen til at skrive til vores Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..







Kapsejlads

Kronprins Frederik forrygende fra start i St. Tropez - se video

Kapsejlads

49er: OL guldvinder Jonas Warrer takker af - gense dramatisk...

Kapsejlads

DM Match Race: Emil Kjær genvinder titlen

Kapsejlads

X-Yachts Star Meeting: Mega tæt afgørelse

Kapsejlads

Nu kan du låne en Wayfarer - kvit og frit

Kort nyt

Ny teknologi skal øge sikkerheden i delebåds-koncept

Kapsejlads

Fuldt program i Skovshoved denne weekend

Kort nyt

I ❤️ NELLA DAN: Om kammeratskab på et dansk polarskib





Udvalgte artikler *